NOTER Hjerteforeningens julekoncerter 2019 Kom i julestemning og støt hjertesagen med Hjerteforeningens julekoncerter søndag den 8. december kl. 14.00 og 16.00 i Helligaandskirken på Strøget i København. Køb billet på shop.hjerteforeningen.dk SAMVÆR Hundeejere lever længere Vidste du, at en firbenet ven kan forlænge dit liv? Også hvis du har hjerte-kar-sygdom. At være hundeejer er nemlig forbundet med en 24 procent lavere risiko for en for tidlig død, uanset dødsårsag, lyder konklusionen på et studie offentliggjort i det anerkendte amerikanske tidsskrift Circulation. Forskerne har samlet data fra studier med sammenlagt over fire millioner mennesker fra 1980 og frem til 2018. Personer, der tidligere har haft slagtilfælde eller hjerteanfald, er også mindre tilbøjelige til at blive ramt igen, hvis man har en hund. Forskernes forklaring på, hvorfor hunde er godt for hjertet, skyldes flere ting. Hundeejere oplever mindre social isolation og er mere sammen med andre mennesker. Desuden er hundeejere mere motiveret for at røre sig, hvilket er en vigtig faktor i forhold til rehabilitering og vores mentale sundhed. 8 HJERTELIV · NOVEMBER 2019 34 steder i landet blev der den 16. oktober sat spot på hjertestart. Hjerteforeningens frivillige invi- terede i anledning af Hjertestarterdagen til demonstration af hjertestart på torve, på færger og i dyreparker. Du kan også deltage i en gratis introduktion i genoplivning ved at tilmelde dig Hjerteredderkursus – 30 minutters intro i genoplivning på hjerteforeningen.dk/givliv
Download PDF fil