Tema TAVI En uge efter at Tage Bylov Petersen fik sin nye hjerteklap, gik han i haven i seniorbofællesskabet, hvor han bor. nu ligge stille i seks timer. Om tre måneder skal han ind til en opfølgende kontrolskanning. Får et bedre liv Ifølge Gunnar Gislason, Hjerteforeningens forskningschef, er det positivt, at så mange patienter med hjerteklapforsnævring får tilbudt en TAVI. – Med TAVI fik vi et stort behandlingsgennembrud, som kommer især ældre hjertepatienter til gode. De lider ofte af andre sygdomme og tåler ikke åben hjerteoperation, hvor de skal på hjertelunge-maskine og i fuld narkose. De kommer sig hurtigere og får et bedre liv med færre symptomer som fx åndenød, siger Gunnar Gislason. Han er især glad for, at lægerne forsker videre i metoden med blandt andet NOTION 3-studiet. – Det er vigtigt, at vi bliver skarpere til at udvælge den bedste behandling for den enkelte patient. Det kan ny forskning i hjerteklapbehandling være med til at give os svaret på, siger Gunnar Gislason. Tramper igen i pedalerne En uge senere møder vi Tage Bylov Petersen hjemme i seniorbofællesskabet i Kirke Hyllinge. Han kom hjem dagen efter operationen og har allerede slået græsset hos sig selv og naboen. Elcyklen nåede heller ikke at samle rust. – Nu kan jeg cykle uden at blive forpustet. Hver dag er cykelvejr for mig – også i regnvejr. Jeg føler, jeg har været i de bedste hænder hele vejen igennem og har ikke mærket ubehag på noget tidspunkt, siger Tage Bylov Petersen, som nu har et mål om at cykle 5.000 km i år, mens klappen klaprer derudaf. Sådan foregår en TAVI-operation En tynd metalledetråd (guidewire) føres fra pulsåren i lysken op til og igennem den forsnævrede hjerteklap. Over guidewiren kan den sammenfoldede hjerteklapprotese føres frem til den forsnævrede hjerteklap. Den kunstige hjerteklap består af en stent, som er et metalnet, hvori der er placeret tre flige som åbner og lukker, hver gang hjertet slår. Når hjerteklapprotesen er placeret rigtigt inden i den forsnævrede klap, kan den udfoldes enten med en ballon, eller den er selvudvidende. Når ballonen pustes op, eller den selvudvidende stent udfoldes, bliver den gamle hjerteklap presset til side, stenten med den kunstige hjerteklap udvider sig og fastlåses. Stenten består af metal, som enten er stål eller nitinol (legering af nikkel og titanium), mens de tre flige er lavet af hjertesækken fra en gris eller ko. Sikkerhed i top Både journalisten og fotografen bag artiklen blev testet for coronavirus, før de fulgte Tage under operationen på Rigshospitalet. 14 HJERTELIV · NOVEMBER 2020
Download PDF fil