KORT NYT Støttet af Støttet af FORSKNING Generne betyder meget for, om du får forkalket hjerte Vi har længe vidst, at arvelighed og gener betyder noget for, om man får hjertesygdom og blodprop i hjertet. Hvad vi dog ikke har vidst er, hvordan generne fører til, at nogle mennesker har en øget risiko for disse tilstande og sygdomme, og om information om generne kan bruges til at finde de patienter, der er i risikozonen. Forskere fra Region Midtjylland og Aarhus Universitet har sammen med kolleger fra Island nu undersøgt 1.645 patienter, som blev henvist af deres læge til undersøgelse ved mistanke om åreforkalkningssygdom. – Vi kan se, at den genetiske risiko er stærkt sammenhængende med graden af åreforkalkningssygdom, siger læge Morten Krogh Christiansen fra Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, som har publiceret resultaterne i tidsskriftet ”Journal of the American Heart Association” og modtaget støtte fra Hjerteforeningen. Alle patienter fik undersøgt deres genetiske risiko og holdt den op imod målinger af flere millioner genetiske varianter i arvemassen. Samtidig fik patienterne også lavet en CT-skanning, der viser hjertets kranspulsårer og kan synliggøre åreforkalkninger – og ikke mindst hvilke undertyper af åreforkalkning, der er tale om. – Jo højere ens genetiske score er, jo mere åreforkalkning har man tendens til. Det betyder både, at åreforkalkningen er mere udtalt, og at flere af hjertets blodkar er ramt af åreforkalkning, og at der er mere af både ”det fedtede” og ”det forkalkede” åreforkalkningsmateriale, siger lektor i genetik ved Aarhus Universitet Mette Nyegaard. FORSKNING Hvad der er godt for hjertet – er godt for hjernen En hjertesund livsstil kan næsten halvere din risiko for at få aldersrelateret demens. Det viser et nyt stort studie, som danske forskere står bag. Ifølge forskerne kan 40 procent af al demens forebygges ved blandt andet at fokusere på hjertekarmæssige risikofaktorer som diabetes, rygning, blodtryk, fysik aktivitet og uddannelse, selv i de dele af befolkningen med størst bidrag fra generne. Ifølge overlæge på Rigshospitalet Ruth Frikke-Schmidt, som yderligere er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, er det af afgørende betydning at målrette forebyggelsen blandt de personer med størst sårbarhed for at udvikle demens. Forskerne undersøgte data fra spørgeskemaer og blod fra 62.000 personer fra Herlev-Østerbroundersøgelsen og Østerbroundersøgelsen. I Danmark lever omkring 90.000 med sygdommen. Aktuelt findes der ikke medicin, der kan helbrede eller nedsætte risikoen for demens. Læs mere om studiet på hjerteforeningen.dk/demens UDDELING Næsten 33 mio. kroner til hjerteforskning Hjerteforeningen og Børnehjertefonden har uddelt 32.764.000 kroner til hjerteforsk-ning, og i alt 27 forskningsprojekter modtager penge til deres forskning. Børnehjertefonden støtter ét, mens Hjerteforeningen uddeler støtte til 26 forskningsprojekter. Ved årets uddeling har Hjerteforeningen fokus på områderne rehabilitering, mindre patientgrupper og psykiske følger. – Vi er glade for igen i år at kunne støtte hjerteforskningen og de mange dygtige for- skere landet over. At skabe, samle og dele viden er essentielt i kampen for danskernes og hjerternes sundhed. Gavmilde danskere har givet støtte til Hjerteforeningen, og vi giver den nu videre til livreddende hjerteforskning. Det er vi stolte over og taknemmelige for, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen. Læs mere om fordelingen af midlerne samt om de 27 forskningsprojekter på hjerteforeningen.dk/ forskningsuddeling2020 NOVEMBER 2020 · HJERTELIV 5
Download PDF fil