KORT NYT FØLG OS … på Facebook og Instagram og få nyheder om hjertet. Del gerne dine oplevelser med andre, der har hjertekar-sygdom. Støttet af FORSKNING Patienter med atrieflimren lever længere FOREBYGGELSE Husk influenza-vaccinationen – i år er den særligt vigtig Igen i år kan du få en gratis influenzavaccination, hvis du lider af hjerte-kar-sygdom, er fyldt 65 år eller fx har en kronisk lungesygdom. – Især i år, hvor vi også har corona i samfundet, er det vigtigt at huske influenzavaccinationen. Man kan nemlig blive smittet med begge dele samtidig, og det kan blive ganske alvorligt, siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen. Hvis du er fyldt 65 år eller tilhører en særlig risikogruppe for influenza, kan du fra 1. oktober i år og frem til 21. januar 2021 få en gratis influenzavaccination hos din egen læge eller på apoteket. Tilbuddet om gratis influenzavaccination gælder til dig, der: • Er fyldt 65 år • Er førtidspensionist • Lider af hjerte- og karsygdom • Har type 1- eller type 2-diabetes • Har en kronisk lungesygdom • Er gravid i 2. eller 3. trimester • Har visse kroniske sygdomme eller risikofaktorer (spørg hos din læge eller på dit apotek). Læs mere på hjerteforeningen.dk/influenzavaccination Tilbage i 1970'erne/1980'erne forkortede sygdommen atrieflimren livet med tre år. I dag forkorter atrieflimren livet med to år. Det viser nye internationale forskningsresultater inden for atrieflimren, som netop er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The British Medical Journal. Resultaterne er unikke, fordi de er baseret på data, der strækker sig over en lang periode helt tilbage fra 1972. – Prognosen for patienter med atrieflimren er forbedret over tid, men atrieflimren er stadig forbundet med et tab i forventet levealder sammenlignet med personer uden atrieflimren, siger forsker og læge Nicklas Vinter, der står i spidsen for det nye forskningsprojekt, som er et samarbejde med førende internationale forskere fra det prestigefyldte Boston University i USA. Nicklas Vinter er ansat i Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg og Aarhus Universitet. Den nye undersøgelse viser, at atrieflimren i dag gennemsnitlig forkorter en patients liv to år sammenlignet med den almene befolkning. – Atrieflimren er en alvorlig og kompleks sygdom, men vi bliver heldigvis hele tiden bedre og bedre til at opdage og behandle den, så patienterne kan leve et godt liv på trods af sygdommen, fortæller Nicklas Vinter. Han har netop modtaget 459.000 kr. fra Hjerteforeningen til at se nærmere på atrieflimren hos patienter med hjertesvigt. 6 HJERTELIV · NOVEMBER 2020
Download PDF fil