TEMA D et var en overlæge, der overbe- viste Preben Christiansen fra Søborg om, at han skulle søge om førtidspension. På det tidspunkt led Preben af stress og røg ind og ud af Rigshospitalet med blodpropper og hjertestop, fortæller han. Med andre ord gav førtidspensionen god mening, men Preben havde svært ved at sige farvel til sit arbejdsliv. Ved siden af camping- pladsen ligger Lynæs Havn, som Preben af og til besøger. – Jeg havde min egen entrepre- nørvirksomhed, 30 ansatte og en arbejdsuge på 70-80 timer. Over én nat skulle jeg pludselig arbejde nul timer. Det kastede mig ud i en eksistentiel krise, siger Preben, der tog en drastisk beslutning. – Jeg flyttede til Bulgarien for at genopfinde mig selv i et nyt setup. Det tog mig et par år at få det bedre og forene mig med tanken om, at mit arbejdsliv og alt det gode, et arbejdsliv fører med sig, var slut. Efter fem år rejste Preben hjem til Danmark, fordi hans to børn savnede deres far. Nu begyndte en ny proces med at falde til og finde sin plads, for- tæller Preben. I dag har han det bedre med titlen førtidspensionist, men ensomheden tynger ham. – Når jeg føler mig allermest ensom, lander jeg i et dybt hul. Jeg går ikke i selvmordstanker, men jeg kan føle mig modløs og trist en hel dag. Så tænker jeg på, hvad der er gået galt for mig. Næste dag tvinger jeg mig selv til at gøre noget, der får mine tanker hen på noget andet, siger Preben. Ikke noget tilfælles med pensionister Preben har været førtidspensionist i 12 år. Det, han savner allermest, er en ind- holdsrig og afvekslende hverdag. Og ikke mindst samvær med andre, der minder om ham selv. – Jeg kender ikke nogen, jeg kan kan spejle mig i. Jeg bor i Gladsaxe Kommune, hvor der er masser af til- bud og muligheder for socialt samvær for pensionister. Men jeg er jo ikke pensionist. Tager jeg ud at bowle med pensionister, som typisk er 10-15 år ældre end jeg, føler jeg mig udenfor. Min krop er gammel, men jeg er ung af sind, siger Preben. For Preben kan de jævnaldrende venner og bekendte, han har i sit liv, ikke gøre det ud for de gode relationer, han havde som en del af arbejdsmar- kedet. Hans omgangskreds og han selv er vidt forskellige steder. – Mine bekendte går på arbejde hver dag og fører et helt andet liv end jeg. Jeg kan bruge dem på det sociale plan, når de kan holde fri, men i hver- dagene er jeg alene i min lejlighed. Den er meget stille, og og hvis jeg ikke tager mig alvorligt sammen, hænger jeg foran Netflix hele dagen, siger Preben. Vil ikke bekymre sine børn Preben har et fint forhold til både sine børn og små børnebørn, men heller ikke familiesamværet giver ham det fællesskab, han savner. – Mine børn har deres egne liv og udfordringer, og jeg vil ikke belaste dem med mine problemer. Jeg er først NOVEMBER 2021 · HJERTELIV 15
Download PDF fil