MIN HISTORIE ”Det er jo meget nemmere at være glad i en alder af 70, hvor tingene er gået godt. Jeg kunne ikke gøre grin med det, da jeg var 40 år” Ole Helms, hjertepatient i 32 år der var én af de dygtige kirurger, der stod klar til at lave ballonudvidelse. Så fik jeg indsat seks stents i en blodåre. Og trekvart år efter fik jeg en blodprop i venstre side af hjernen. Det plager mig stadig i dag, når jeg bliver udtræt- tet for meget, fortæller Ole, som indtil 2014 underviste voksne handicappede på CSV Odense. Hjertestop i teatret I 2019 kom døden igen meget tæt ind på livet af Ole Helms. I Odense Teater til en nytårskoncert i gode venners lag faldt han pludselig om. – Nogle nære venner, som jeg fejrer julefrokost og sankthans med, havde tænkt sig, at vi skulle i teatret og høre nytårskoncert. Jeg tænkte nå ja, det er jo nok noget populært noget, men de kan jo ikke gøre for, at jeg har en bedre musiksmag end dem. For det gode selskabs skyld tager jeg gerne med, griner Ole Helms. Men bedst som han kommer ind på Odense Teater, får han det dårligt. Og da han skal ned og sidde i en stol, inden de skal ind, får han et hjertestop. De har ingen hjerte- starter på Odense Teater på det tids- punkt, men en ambulance er fremme efter fire minutter. – Der var masser af folk i foyeren på anden sal, da det skete, og der var heldigvis nogen, der greb ind med det samme og gav hjertemassage. Da redderne kom, overtog de hjertemas- sagen, og efter to minutter fik de mig i live igen, siger Ole Helms. Man har aldrig fundet ud af, hvad der præcist var galt. Lægerne kunne ikke finde en blodprop. Men en af lægerne sagde til Ole Helms efterfølgende, at nu flyttede de ham fra hjerteafdelin- gen over til ”elektrikerne” og uden at love ham noget, regnede han med, at han ville blive tilbudt en ICD (Red: avanceret pacemaker, der giver stød ved livstruende anfald af hurtig hjerte- rytme). – Så den fik jeg indopereret allerede den 3. januar, og den er siden blevet ”opgraderet” til en biventrikulær ICD, siger Ole Helms. Vær åben overfor dine nærmeste Mere end hver tredje hjertepatient bekymrer sig over, at deres nærmeste bekymrer sig, viser Hjerteforeningens nye landsdækkende undersøgelse, ”Livet med en hjertesygdom”. I alt 4.763 hjertepatienter har svaret på spørgsmål om dem selv og deres op- levelser i sundhedsvæsenet samt psykiske, sociale og økonomiske udfordringer. Ole Helms har også oplevet bekym- ringer efter 32 år med hjertesygdom, hvor døden har banket på flere gange. Det har lært ham, hvor vigtigt det er at være åben overfor ens nærmeste og arbejdssted, så man ikke får skabt ængstelse og uro. – Jeg kan huske, at jeg sagde intet til min hustru, når det fx gjorde ondt i hjertet. For hun skulle ikke blive ner- vøs. Men i det lange løb kunne jeg ikke skjule, at jeg havde ondt, fortæller Ole Helms, der mistede sin kone i 2012. På jobbet blev de også nervøse, hvis han ikke mødte op på matriklen. Så satte de himmel og jord i bevægelse. – Jeg anede ikke, at jeg havde gjort dem bekymrede. Det er jeg da frygte- ligt ked af i dag. Min nærmeste kollega sagde, det skal du ikke være bekymret over – det skal du være glad for, siger han. Derefter sagde han altid, hvad det var der gjorde, han ikke kunne komme på arbejde. Beskeden lød: Jeg ved ikke, hvornår I ser mig igen, men jeg skal nok holde jer underrettet. Svært at bevare pessimismen Ole Helms er et optimistisk menneske, men der har været tidspunkter i hans lange liv med hjertesygdom, hvor det var svært at se lyst på tilværelsen. – Det er jo meget nemmere at være glad i en alder af 70, hvor tingene er gået godt. Jeg kunne ikke gøre grin med det, da jeg var 40 år, siger han. På et tidspunkt forklarede hans afdelingssygeplejerske, at han havde en arbejdsevne som en 65-årig, selv med medicin. Der var Ole Helms i star- ten af fyrrerne. – Det var meget nedslående. Jeg vil ikke sige, jeg fik en depression, men jeg var meget ked af det i den periode. Og jeg har også oplevet angst under- vejs, siger han. Men tiden siden den første blodprop i 1989 er gået, og Ole Helms er her sta- dig. Og han har stadig sit gode humør. – En kollega sagde engang til mig, at jeg da for alvor måtte sætte pris på livet, efter alt det, jeg har været igennem. Og det er da rigtigt: Efter 32 år med hjertesygdom er det svært at bevare pessimismen, konstaterer Ole Helms. NOVEMBER 2021 · HJERTELIV 21
Download PDF fil