FORSKNING Et stort studie støttet af Hjerteforeningen viser, at når patienter med blodprop i hjertet får en influenzavaccine, bliver deres risiko for at dø næsten halveret. Vi kan for alvor se, hvordan det rykker, når vi støtter forskningen og kan skabe en hurtig vej til at redde liv, siger forskningschef S å er der godt nyt til de mellem 5.000 og 10.000 danskere, der hvert år rammes af en blodprop i hjertet. Forskning støttet af Hjerteforeningen peger nu på, at influenzavaccine kan forbedre chancen for overlevelse. Tallene viser, at når patienter med blodprop i hjertet får en influ- enzavaccine, bliver deres risiko for at dø næsten halveret. Rigshospitalet skriver af samme grund, at når en patient indlægges med blodprop i hjertet, så kan en del af behandlingen i fremtiden blive en influenzavaccination. Al denne nye viden stammer fra et nyt studie, der er foretaget på tværs af otte lande, herunder Danmark. Rigshospitalets skriver i en pressemed- delelse, at studiets forskere har fundet frem til, at patienter, der får en influenzavaccination inden for tre dage, når de har haft en blodprop i hjertet, har markant mindre risiko for at dø inden for det næste år sammenlignet med patienter, der ikke har fået vaccinen. Nærmere bestemt var risikoen for død 41 procent mindre hos patienter, der fik en influ- enzavaccine på hospitalet. Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason er stolt over, at Hjerteforeningen har støttet forskningen: – Det nye studie er ret spændende, men hvordan resultaterne skal implementeres og bruges ude i vir- keligheden med patienten, skal vi som fagfolk først finde ud af konkret. Det gode ved studiet er umid- delbart, at det understøtter, at der er stor effekt af influenzavaccine for patienter med blodprop i hjer- tet, og at det er sikkert at give influenzavaccine alle- rede i forbindelse med blodproppen, siger Gunnar Gislason. Billig og enkel behandling Den danske hjertelæge, der har taget initiativ til og ledet studiet, professor Ole Frøbert fra Universitets- sjukhuset Örebro i Sverige, mener, det er oplagt at gøre influenzavaccinen til en del af behandlingen, skriver Rigshospitalet. – Det er en ret vild effekt, at vi kan undgå døds- fald ved at give en influenzavaccine, som koster 35-50 kroner. I forhold til de behandlinger, vi ellers udfører, er dette en både billig og enkel behandling med stor effekt, og vores anbefaling er derfor, at det bliver rutine at give vaccinen til patienterne, når de er indlagt, siger Ole Frøbert. Han tilføjer, at influenzavaccination i forvejen an- befales til hjerte-kar-patienter, men for at opnå en øjeblikkelig effekt anbefaler forskergruppen at give vaccinen, allerede inden patienten udskrives fra hospitalet. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Circulation. Læs mere på hjerteforeningen.dk HAR DU HUSKET DIN INFLUENZAVACCINATION? Igen i år kan du som hjertepatient få en gratis influenzavaccination. Hvis du er fyldt 65 år eller tilhører en særlig risiko- gruppe for influenza, kan du frem til 15. januar 2022 blive vaccineret hos din egen læge eller på apoteket. Husk også din pneumokokvaccine, som er gratis for en række risikogrupper og borgere over 65 år. Tal med din læge, om pneumokokvaccinen kan være relevant for dig. Læs mere her: sst.dk/da/pneumokokvaccination NOVEMBER 2021 · HJERTELIV 33
Download PDF fil