SEXLIV Håb og motivation Når der skal tages hul på emnet, fore- trækker mændene klart, at de sund- hedsprofessionelle lægger ud, fordi de oplever rejsningsproblemer som et tabu. Det betyder ikke noget, om det er lægen eller fysioterapeuten, syge- plejersken eller ergoterapeuten – så længe de ved, hvad de taler om, fortæl- ler Helle Gerbild. – Jeg blev faktisk overrasket over, at mændene meget klart formulerede, at det er vigtigt, at de sundhedsprofes- sionelle er vidende og professionelle, når man skal tale om det. Det er fx ikke nok for mændene bare at få at vide, at rejsningsproblemer er helt alminde- lige blandt mænd med hjertesygdom. De vil også vide, hvad de kan gøre ved det, eller hvordan de kan leve med det, siger Helle Gerbild. Det kan Tom Lafranz Nielsen nikke genkendende til. Først da han ved en tilfældighed kom ind til en uddannel- seslæge hos sin egen læge efter sit rehabiliteringsforløb, blev der taget hul på snakken. – Hun talte lige ud af posen og spurgte: Hvordan går det med sexlivet derhjemme? Det skal også fungere. Det var sådan en befrielse, at hun spurgte mig, fordi jeg oplevede rent faktisk, at mit sexliv ikke fungerede. Lysten var der, men jeg kunne ikke få rejsning. Vi fik derefter en god snak om, hvad jeg kunne gøre ved det, siger Tom Lafranz Nielsen. Han fik tilbudt medicin i form af Viagra, men det hjalp ikke. Medicinen gav ham bivirkninger i form af hoved- pine. I stedet har kostomlægning hjul- pet Tom Lafranz Nielsen, så han og konen i dag har et godt samliv. Få mere råd og viden om hjerte- sygdom og seksualitet på hjerteforeningen.dk/podcast OM UNDERSØGELSEN Helle Gerbilds to studier er baseret på interviews med 20 mænd i alderen 47-78 år. Der var en blanding af mænd i par- forhold og singler. 13 ud af 20 havde rejsningsproblemer. NOVEMBER 2021 · HJERTELIV 37
Download PDF fil