Pårørende reagerer også Vi vil gerne støtte vores pårørende, når de bliver syge. Som pårørende skal du dog undgå, at du kommer til at påtage dig flere opgaver, end du magter. Påtag dig heller ikke for meget ansvar for den syges behandling, livsstil og mentale sundhed. Sørg for, at det ikke bliver sygdommen, der bliver omdrejnings punktet i jeres forhold. Det er hverken du eller den syge tjent med. Som pårørende kan du opleve nogle af de samme psykiske reaktioner som den syge. Det kan være, at du nemmere bliver ked af det, mere irritabel, ukoncentreret og urolig. Du gør dig selvfølgelig også mange tanker om sygdommen, og hvad den eventuelt kan betyde for jeres dagligdag og for de ønsker og drømme, I har for fremtiden. For nogle kan angsten for, at den anden bliver mere syg eller dør, komme til at fylde rigtig meget. Du synes, at du er nødt til at vide, hvor han eller hun befinder sig lige nu. Du kan ikke overskue, at I skal foretage jer noget ud over det daglige, fx rejse eller tage på ferie. Angst kan betyde, at du bliver mere ufri, og at I begge to går glip af gode oplevelser. Din angst kan også indebære, at I får flere konflikter, fordi den anden føler sig overvåget og frataget ansvaret for sit eget liv. Gode råd til dig som pårørende • Deltag i møder med sundhedsvæsenet, så du får viden om atrieflimren og behandling på første hånd. • Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår, eller hvis du gerne vil vide, hvordan du bedst muligt kan støtte den syge. Det er en hjælp for den, der har atrieflimren, men det kan i høj grad også være en hjælp for dig selv. Det kan give dig mange bekymringer at mangle viden om sygdommen og behandlingen, og hvordan et anfald af atrieflimren skal håndteres. • Forsøg at udfordre din angst trin for trin. Målet er, at I begge kan gøre de samme ting – sammen og hver for sig – som I kunne, før sygdommen ramte. 34 ATRIEFLIMREN · HJERTEFORENINGEN
Download PDF fil