TEMA: NY FORSKNING I MORS HELBRED SUND LIVSSTIL ER VIGTIG: Misdannelser øger mors risiko for hjerte-kar-sygdom At være mor til et barn med alvorlig misdannelse giver en lidt større risiko for at få en hjerte-kar-sygdom senere i livet. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital. Det skyldes formentlig den øgede risiko for stress og usund livsstil, som kan følge med at have et alvorligt sygt barn, mener forskerne: I en presset hverdag kan det være svært at finde overskud til ikke bare at passe på det syge barn og familien, men også på sig selv. Andre forskere peger desuden på, at pleje af syge familiemedlemmer øger risikoen for stress, og at stress øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. - Derfor er det vigtigt, at vi aflaster mødrene og hjælper dem med at holde fast i en sund livsstil, siger professor Vera Ehrenstein, som er med i forskerteamet bag undersøgelsen. Af journalist Monica C Madsen Er man mor til et barn med en eller flere alvorlige misdannelse, lever man tit et liv med et højt, kronisk stressniveau. Og alt tyder på, at de lange perioder med stress øger risikoen for, at man som mor kan få en hjerte-kar-sygdom senere i livet, forklarer professor Vera Ehrenstein: - Det er stressfuldt at få et barn med en alvorlig misdannelse, og man har tit ikke tid eller overskud til at leve sundt og få dyrket motion. Samtidig er man i lange perioder så bekymret, at det kan udvikle sig til en kronisk stresstilstand, som belaster kredsløbet. Og både stress og usund livsstil øger risikoen for, at man kan blive ramt af fx en blodprop i hjertet senere i livet. Derfor er det vigtigt, at vi støtter op om mødrene og give dem mulighed for ikke bare at passe på barnet, men også at passe på sig selv. Kun lidt større risiko Den nye undersøgelse bygger på viden om 43.000 danske kvinder, der har født et barn med alvorlig misdannelse i 1979-2013. Vera Ehrenstein og hendes kolleger har bl.a. undersøgt, hvor mange af kvinderne, der senere i livet har fået en blodprop i hjertet eller udviklet andre former for hjerte-kar-sygdom. Beregningerne viser, at risikoen stiger med 15 %, hvis man får et barn med én alvorlig misdannelse, og til 37 %, hvis barnet har flere alvorlige misdannelser. Disse tal lyder høje, men konkret betyder det, at: • Blandt alle danske kvinder, der har født, får knap 6 ud af 100 kvinder en hjerte-kar-sygdom i det, forskerne kalder ”tidligt i livet”. Det vil sige som yngre eller midaldrende (op til 35 år efter fødslen). • Blandt kvinder, der har født et barn med én alvorlig misdannelse, får cirka 7 ud af 100 en hjerte-kar-sygdom tidligt i livet. • Blandt kvinder, der har født et barn med flere alvorlige misdannelser, får cirka 8,2 ud af 100 en hjerte-kar-sygdom tidligt i livet. Hjertemisdannelse er den mest almindelige misdannelse hos nyfødte – 2500 danske kvinder føder hvert år et barn med lettere eller sværere misdannelse, heraf 500 med hjertemisdannelse. Det betyder, at 3-4 % af de 60.000 børn, der fødes hvert år, har en misdannelse. Mødrene har brug for støtte - Risikoen stiger ikke voldsomt, fordi man får et barn med misdannelse, men den stiger nok til, at det er en god idé at gøre en indsats for at hjælpe mødrene med at leve sundt og forsøge at mindske stressniveauet, siger Vera Ehrenstein. Og heldigvis kan man gøre en masse for at mindske stressens negative virkninger, understreger hun i samme åndedrag: - Først og fremmest kan omgivelserne sørge for at støtte op om mødrene og aflaste dem og gøre det lettere for dem at holde fast i en sund livsstil, både i forhold til at få rørt sig, spist sundt og slappet af. Samtidig kan man selv som mor være bevidst om, at det er vigtigt at leve sundt, at undgå et stresset job eller stressede relationer, at kunne sige fra, at bruge en psykolog til at få bearbejdet de følelser og problemer, der fylder i hver- 4
Download PDF fil