LEDER EFTERÅR PÅ VEJ… Familiekursus i stride strømme Vi er rigtig mange, som i skrivende stund kan se tilbage på et veloverstået og godt besøgt Familiekursus. På grund af en ekstra bevilling fra Handicappuljen blev det for rigtig mange familier muligt at deltage gratis i årets Familiekursus. Næsten 300 personer inklusive 30 frivillige børnepassere, der i Børneklubbens tjeneste frivilligt tilbød at dedikere en hel weekend til den gode sag. Stor tak til alle jer, som var med til at gøre denne weekend både spændende og inspirerende for vores hjertebarnsfamilier. En særlig tak til et stærkt Familiekursusudvalg, som igen i år havde styr på tingene. I år havde vi virkeligt fået gang i synligheden. Både et videohold fra Bullhouse Media bestilt af Hjerteforeningen, TV2/Østjylland og Hjerteforeningens store medlemsblad, Hjertenyt, var på besøg. Dejligt at se den store interesse for både modulerne og de mange gode snakke på gangene, under maden og blandt børnene, som ikke ville hjem, fordi der var skabt så mange skønne nye venskaber … . Nordisk møde i København til oktober I år er det Danmark, som står for skud, når Nordisk møde finder sted. København er vært, og vi glæder os til at tage imod vores nordiske venner. Vi skal blandt andet drøfte Nordiske Ungdomslejr 2017, samt det nordiske samarbejde med hjerteunge. Kurs mod Rigshospitalet Mange jyske hjertebarnsfamilier er nu på vej til operationer på Rigshospitalet. Det afføder naturligt forskellige bekymringer om, hvad der venter, når indlæggelsen skal foregå så langt hjemmefra. Derfor vil vi i et af de næste numre af Hjertebarnet sætte fokus på emnet. Vi håber, at vi på den måde kan være med til at støtte op om og hjælpe de hjertebarnsfamilier, som frygter, at forflytningen vil gøre deres situation vanskeligere. Slutteligt vil jeg ønske alle et fantastisk efterår. Husk at gøre brug af Børneklubbens mange regionsaktiviteter! Få en bisidder – ny hjælp til samarbejdet med kommunen Som et forsøg kan hjertebarnsfamilier i Region Nord og Midt få hjælp til at få et bedre samarbejde med kommunen: Hjerteforeningens Rådgivning tilbyder nu en bisidderordning, hvor du kan få en frivillig hjælper med til dine møder på forvaltningen. Læs mere side 10. Kom ud at gå med Ecco Walkathon Ecco Walkathon vil også i år være på programmet og med repræsentation fra både regionsudvalg og bestyrelsen rundt omkring i landet. Når I læser dette blad, vil der være afholdt Walkathon i København og sikkert også i Odense 24. september. I Ålborg er det 1. oktober og i Kolding 15. oktober. Håber at mange vil møde op og støtte op, så der vil blive indsamlet midler til Hjerteforeningen. Børneklubben støttes jo også af den gode sag. De hjerteligste hilsner, Formand Michael Thiessen, Hjerteforeningens Børneklub. Hjertebarnet Hjerteforeningens Børneklubblad til familier med hjertesyge børn og unge Grafik: Lars Brink Tryk: Sangill Oplag: 3000 Forsidefoto: Kalle og Nicoline Steen Næste nummer udkommer 23. december Deadline 1. november Børneklubbens kontaktadresse Hjerteforeningens Børneklub v. formand Michael M. Thiessen Siimvej 25, 8680 Ry Tlf. 29 26 96 07 formand@hjertebarn.dk Børneklubbens hjemmeside www.hjertebarn.dk Hjertebarnets redaktion Ansvarshavende redaktør: Michael M. Thiessen Redaktør: Monica C. Madsen (DJ) mail@monicacmadsen.dk Redaktør frivillige bidrag: Mie Westerberg bladet@hjertebarn.dk Udgiver Hjerteforeningens Børneklub Vognmagergade 7, 3.sal DK-1127 København K. Telefon 70 25 00 00 www.hjerteforeningen.dk En af Hjertebarnets faste læsere: Ingrid på 3 år fra Frederikshavn er født med AVSD og stortrives i dag.
Download PDF fil