ny viden Genvej til det skadelige kolesterol Forskere på Aarhus Universitet har beskrevet det gen, som kontrollerer frigivelsen af såkaldt VLDLkolesterol. VLDL omdannes i kredsløbet til det skadelige kolesterol, LDL. LDL er hovedårsag til åreforsnævring og hjertekarsygdom og efterfølgende blodprop i hjerte og hjerne. Opdagelsen giver en forklaring på, hvorfor nogle mennesker har større risiko end andre for at få højt kolesteroltal og blodprop i hjertet. Studier på mus viser, at det er genet SORT1 (som laver proteinet sortilin), der sender forstadiet til LDL-kolesterol ud i blodbanen. Næsten hvert fjerde menneske bærer en version af genet, som kan føre til højt kolesteroltal. - Nogle mennesker kan spise fed mad og være overvægtige uden at udvikle hjertekarsygdom. Andre kan ikke. Genet SORT1 kan være en forklaring på, hvorfor det er tilfældet, forklarer læge Mads Fuglsang Kjølby, Institut for Medicinsk Biokemi på Aarhus Universitet, som har fået økonomisk støtte til sit ph.d.-studie af Hjerteforeningen. 20 appetit på livet ny viden
Download PDF fil