Noter brug ikke blodfortyndere, hvis du har en mekanisk hjerteklap Patienter med mekaniske hjerteklapper bør holde sig til den klassiske blodfortynder Marevan (med det aktive stof warfarin). De nyere typer blodfortyndende medicin, Pradaxa, Xarelto og Eliquis, kan nemlig øge risikoen for blodpropper og blødninger hos disse patienter. Tal altid med din læge, hvis du er i tvivl, om du får den rette behandling. nedkøling til 36 °c redder liv Allerede ved 36 °C grader undgår hjertestoppatienter hjerneskader og dødsfald. Når hjertet stopper med at slå, står blodet stille i kroppen. Uden blodomløb får hjernen ikke ilt. Derfor kan patienter, der overlever hjertestop, få varige hjerneskader. Nedkøling af kroppen kan hjælpe hjernen til at spare på ilten, og tidligere forskning har vist, at risikoen for hjerneskader falder og overlevelsen stiger, hvis lægerne på hospitalet køler patienterne ned. Derfor anbefaler Dansk Cardiologisk Selskab i retningslinjerne for behandling af hjertestop, at patienter hurtigst muligt efter hjertet igen er begyndt at slå nedkøles til mellem 32-34 °C. Men det kan ikke betale sig, viser ny forskning fra 36 intensivafdelinger i Europa og Australien. En mere skånsom og mindre ressourcekrævende nedkøling til 36 °C er nok. Det er konklusionen på den store undersøgelse af 950 patienter med hjertestop fra bl.a. Rigshospitalet, som netFORSkning lyt til vores nye podcast Hjerteforeningens podcasts behandler aktuelle emner til glæde for alle. Eksperter, rådgivere og andre relevante fagpersoner inviteres i studiet til en snak om forskellige emner. Det kan handle om livsstil som fx kost eller stress eller mere fagligt om specifikke hjertesygdomme eller forskningsprojekter – altid med udgangspunkt i spørgsmål fra Hjertebrevkassen eller indslag fra patienter og andre interesserede. Find Hjerteforeningens podcast på www.hjerteforeningen.dk/podcast op er offentliggjort i det højt ansete tidsskridt New England Journal of Medicine. Skal føre til ny praksis Hjerteforeningens formand, overlæge ved Odense Universitetshospital, dr.med. Henrik Steen Hansen, forventer, at de nye resultater vil få betydning for behandlingen på de danske hospitaler. - Vi ved, at efterbehandling efter hjertestop er afgørende for patienternes overlevelse og for at undgå hjerneskader. Nedkøling er en del af denne behandling, som har forbedret overlevelsen det sidste årti. Den nye undersøgelse viser, at praksis kan ændres, så patienter blot nedkøles til 36 °C i stedet for 33 °C, uden at forringe kvaliteten af behandlingen. Det vil gøre efterbehandlingen af hjertestop mere simpel og mindre ressourcekrævende, siger Henrik Steen Hansen. Læs mere på www.hjerteforeningen.dk/nedkøling 136.500 4 HJErTENYT · JANuAr 2014 Så mange er nu medlem af Hjerteforeningen
Download PDF fil