TEMA: DE RASKE SØSKENDES SKJULTE PROBLEMER om. Det er f.eks. ikke unormalt, at man kan blive jaloux, fordi forældrene giver den syge søster eller bror meget mere opmærksomhed – det kan få de raske børn til at ønske, at det var dem, der var syge, eller at den syge søster eller bror ikke eksisterede, så de kunne være en normal familie. Tanker, som tit giver voldsom skyldfølelse, og som det er meget belastende for et barn at gå rundt med alene. Hvordan kan man hjælpe sine raske børn? - Husk at give de raske børn lov til indimellem at leve helt almindeligt, uden at skulle tage hensyn til hjertesygdommen: Lav hyggeting alene med de raske børn eller send dem alene på ferie hos bedsteforældrene, så de får et frirum, hvor hensynet til det syge barn ikke sætter dagsordenen. Husk også at give plads til, at det er i orden at have negative følelser indimellem: En del forældre gør alt, hvad de kan, for at fokusere positivt: ”Vi klarer os godt, her hos os – her er ingen problemer!”, er deres budskab til børnene. Det er prisværdigt, at de gør en indsats for at skabe en optimistisk og positiv stemning i familien, men det kan gøre det ekstra svært for de raske søskende at få plads til de negative følelser, når de indimellem synes, at det er træls og øv, at søster eller bror er syg. REBECCA, 14 år, har to søstre med hjertefejl: - Det er helt sikkert en stor hjælp at være med på søskendeweekend, for vi får mulighed for at snakke helt åbent med hinanden om, hvordan det er at have en søskende med hjertefejl. Derhjemme snakker jeg også med min mor og min far og min storesøster om det, men nogle gange har jeg mere lyst til trække mig lidt tilbage og tænker over det. Og selvom mine klassekammerater prøver på at være der for mig, kan de ikke hjælpe 100 procent, for de ved jo ikke, hvordan det er. NATALIE, 15 år, har en lillebror med hjertefejl: - I søskendegruppen kommer der ro på mine tanker. Jeg har været med i et 8 ugers-søskendegruppeforløb. Det er både en stor hjælp og meget hyggeligt at møde mennesker, der er i samme situation som en selv. Så ved man, at man ikke er den eneste, når man går alene derhjemme i hverdagen og spekulerer over tingene. Det er ikke noget, man kan snakke med hvem som helst om, for det er ikke alle der kan forstå, hvordan det er. Det bedste er at snakke med nogen, der også selv har en hjertesyg søskende. Hvordan kan man som forældre skabe plads til de negative følelser, som de raske børn kan have i forhold til hjertesygdommen? - Når jeg taler med børnene, er det tydeligt, at det har afgørende betydning, at deres forældre er med til at legitimere, at man kan have forskellige følelser i relation til hjertesygdommen – at der kan være ting, som er svært. Derfor er det vigtigt, at man som far eller mor er rollemodel for sine børn og viser dem, at det er ok at have den slags følelser. Helt konkret ved at man selv indimellem giver udtryk for svære følelser, så det ikke bliver et tabu. Dvs. at man – i situationer, hvor man ikke selv er under pres, men er afbalanceret – fortæller børnene om sine egne tanker og følelser. Italesætter og legaliserer man følelserne overfor børnene, mindsker man risikoen for, at de bliver kilde til yderligere en bekymring for børnene. På samme måde kan man i sine handlinger vise børnene, hvordan man kan tackle de svære følelser på en konstruktiv måde. En god strategi er også engang imellem at tage de raske børn på tomandshånd og spørge: ”Hvordan er det egentlig for dig, at lillebror tit er indlagt, og at mor eller far skal være på hospitalet hele tiden?”. Har barnet svært ved at svare, kan man fortsætte: ”Altså hvis det var mig, ville jeg nok blive lidt træt af det indimellem . – er det også sådan for dig?”. Er der nogle bestemte symptomer, man skal være opmærksom på, hos sit raske barn? - Hold øje med, hvordan barnet trives socialt: Har det legekammerater? Er det motiveret for at gå i skole? Kan det koncentrere sig på lige fod med andre børn? Sover det godt om natten? Har det normal appetit? Vær også opmærksom på, at den raske søskende ikke bliver for god til at hjælpe til eller kompensere for det, det syge barn ikke kan. Det kan være utroligt befriende for forældre i en presset hverdag, men det skal være på et passende niveau i forhold til barnets alder. F.eks. synes barnet måske, at det er rart at få lov at hjælpe til og kan lide at tage ansvar – det er helt fint, men giv også barnet lov til ikke at være fornuftig: Bed i stedet netværket om hjælp, hvis du har behov for aflastning. Måske vil du gerne, at I klarer tingene selv i jeres familie, men betyder det, at du har mindre overskud til at være sammen med dit raske barn, er det bedre tjent med, at du en gang imellem får nogen til at passe lillebror og tager på solotur med storesøster. EMMA, 13 år, har en hjertesyg lillebror: - Jeg har snakket meget med mine forældre om at min lillebror har en hjertefejl, og at det kan være farligt – da jeg var 6-7 år gik tanken pludselig en dag igennem mig: ”Han har en hjertefejl, han kan dø af!”. De har sagt, at han har det virkelig godt nu, og at han skal nok skal komme til at leve et langt liv. At han er ligesom alle andre, han bliver bare hurtigt træt. Så jeg skal bare være glad for, at han er her, og bruge meget tid sammen med ham. På den ene side forstår jeg det, og på den anden side føler jeg alligevel ikke, at jeg helt forstår det endnu. Det er også stadig lidt svært for mig at snakke om, hvordan jeg har det med det, men jeg er blevet bedre til det ved at være med på søskendeweekend. 5
Download PDF fil