HJERTEBØRN PÅ FANØ NYT OM FORSKNING Copenhagen Baby Heart: HJERTESKANNING AF NYFØDTE AFSLØRER UOPDAGEDE HJERTEFEJL Siden 2016 er alle nyfødte på Rigshospitalet, Hvidovre og Herlev Hospital blev tilbudt en hjerteskanning som en del af forskningsprojektet Copenhagen Baby Heart, og der er indtil videre fundet 10 alvorlige hjertefejl, som krævede behandling med det samme, og som ikke blev opdaget ved rutineskanningerne under graviditeten. HJERTEBØRN PÅ FANØ 71 hjertebørn, forældre og søskende mødtes til en hyggelig campingweekend på Fanø fra 8. til 10. september, som var arrangeret af Børneklubben i Region Syd. Formålet med weekenden var at skabe gode oplevelser for familierne, samtidig med at forældrene kunne udveksle erfaringer, mens børnene legede. Vi var så heldige, at vi kunne leje hytter og lejligheder på Rødgaard Camping, som også stillede café, legeland og køkkenfaciliteter til rådighed hele weekenden. For at vise vores gæster noget typisk ved Fanø, havde vi arrangeret en sælsafari: Lørdag formiddag mødtes vi med natur- og kulturformidlerne Strandskaden ved nedkørslen til stranden i Sønderho. Herefter begav vi os ud over vaden til sælbankerne. Undervejs blev der gravet efter sandorme, fundet dyndsnegle mm. til stor begejstring for særligt de små gæster. Efter en vellykket sælsafari drog vi alle til Skovlegepladsen, hvor vi grillede pølser og brød over bål og legede på den fantastiske legeplads. Resten af dagen stod på afslapning på Rødgaard Camping og fælles grillfest om aftenen. Søndag formiddag takkede vi for en vellykket weekend på vores fantastiske ø, hvor vejret viste sig fra sin gode side. Alle deltagere tog hjem med dejlige oplevelser i bagagen. Vi vil i denne forbindelse gerne takke alle vores sponsorer og samarbejdspartnere, som har gjort denne weekend mulig for os. En stor tak skal derfor lyde til: Rødgaard Camping, Søsterloge nr. 12 Prinsesse Marie, Café Axel, Løven & Nymfen, Strandskaden, Tempo Spar Fanø, Fanø Bryghus, Fanø Turistbureau, Slagter Christiansen, Rudbecks Ost og Deli, SuperBrugsen Nordby, SuperBrugsen Strandby Plads, SuperBrugsen Bramming, Hytor, Fakta Randersvej samt anonyme givere. Med venlig hilsen Fanø Udvalget: Lene Kjærgaard, Michael Deleuran, Jes og Malene Rindom. Samtidig viser det sig, at 3% af alle børn fødes med hul mellem hjertets hovedkamre (VSD) – det er 5-6 gange flere end man regnede med. 80-90 % af hullerne er dog små og ubetydelige og vokser sammen af sig selv i løbet af barnets første leveår, og forskerne vurderer, at de øvrige huller ville blive opdaget ved lægeundersøgelser, når der blev lyttet på hjertet. Projektet løber i to år, og forskerne regner med at nå op på 30.000 skannede babyhjerter, når det slutter i marts 2018. Formålet er at få overblik over, hvor mange børn, der fødes med uopdaget hjertefejl, og at få afklaret, om det er en god idé at tilbyde rutineskanninger af alle nyfødte. Projektet undersøger også en lang række andre problematikker, bl.a. hvor mange børn, der fødes med tofliget hjerteklap; om nyfødte har et andet stofskifte end voksne, og om det påvirker hjertet; om moderens medicinindtag under graviditeten kan påvirke barnets hjerte; om der er et mønster i forhold til, hvornår forbindelsen mellem kropspulsåren og lungepulsåren ikke lukker sig, og om der er overensstemmelse mellem de resultater man finder ved fosterskanningen, og når man senere skanner den nyfødte. Hjerteforeningen støtter projekt Copenhagen Baby Heart med 3,75 millioner kroner, og Børnehjertefonden støtter med 1 million kroner. Kilde: Hjertenyt 20
Del
Print
Download PDF fil