ECCO SUMMER CAMP Tre hjertebørn var på scenen sammen med Anne Kaltoft, Hjerteforeningens nye administrerende direktør, for at fortælle om deres oplevelser på ECCO Summer Camp, da der blev gået penge ind til hjertebørnene ved ECCO Walkathon 9. september 2018 i København. Glade hjertebørn på ECCO SUMMER CAMP I sommerferien var 30 hjertebørn fra hele landet samlet på et fire dages sommerophold på ECCOs konferencecenter i Tønder. Her blev der dannet mange nye venskaber, der blev hygget, grint, og modet blev testet, da både dans, Legoland, slanger og fugleedderkopper stod på programmet. Af Projektleder Rikke Morthorst, Hjerteforeningen Istarten af juli summede ECCO’s konferencecenter af liv på en anden måde end normalt. De 30 hjertebørn, som var med på Summer Campen i Tønder, fyldte hurtigt lokalerne med mange glade grin og masser af snak. Meget hurtigt blev der knyttet nye venskaber, og alle tog del i alle aktiviteterne med stor energi. Programmet var fyldt op med både sjove ryste-sammen aktiviteter, kreative værksteder, danseundervisning, samtaleworkshops, udflugt til Legoland og ikke mindst et møde med forskellige grænseoverskridende aktiviteter. Børnene fik mulighed for at holde en stor kongesnog, klappe en stor fugleedderkop og sluge ild – alt sammen for at vise dem, at de kan meget mere, end de selv regne med. ECCO Summer Camp er et nyt initiativ og et resultat af samarbejdet mellem ECCO og Hjerteforeningen. Formålet er at give hjertebørnene en god oplevelse væk fra deres hverdag, som ofte kan være fyldt med hospitalsbesøg, kontroller og bekymringer. Derudover er formålet, at børnene mødes med andre børn i samme situation, så de kan danne et netværk, som de kan bruge til at snakke om de ting, som kan være svære. Der er ingen tvivl om, at målet blev nået. Da sommeropholdet sluttede, var der blevet knyttet mange nye venskaber, så der blev inden afsked udvekslet mange telefonnumre og store knus, og alle tog hjem med mange gode oplevelser i rygsækken. ECCO Summer Camp sponsoreres af ECCO, og succesen gentages heldigvis næste år – igen i den første uge af skolernes sommerferie. Tilmeldingen åbner op i marts 2019, så hold gerne øje med Hjerteforeningens hjemmeside eller med bladet her, hvor der vil komme mere information. ECCO Summer Camp er finansieret af de penge, som deltagerne til ECCO Walkathon har doneret til Hjerteforeningen. ECCO Walkathon går også penge ind til hjertebørnene 29. september i Århus og 13. oktober i Kolding. Af journalist Monica C Madsen - Det var en meget stor oplevelse at besøge ECCO Summer Camp, indledte Anne Kaltoft, som – sammen med hjertebørnene Silas, Inger og Victoria – var på scenen til Ecco Walkathon i København søndag den 9. september, for at opfordre deltagerne til at donere deres penge til hjertebørnenes sag. Hjertebørn kan rigtig meget - Det var tydeligt, at Summer Campen var en kæmpesucces for de 30 børn, der deltog. At være hjertebarn er ikke altid lige nemt, fordi man står alene med mange ting. Men på campen fik børnene mulighed for i løbet af meget kort tid at udvikle sig selv, at udvikle venskaber og at udvikle fællesskaber – det var meget, meget imponerende at opleve, sagde Anne Kaltoft. Det gjorde også stort indtryk på Hjerteforeningens nye direktør, at nogle af børnene fortalte, at de aldrig havde været afsted uden deres forældre. Og at de ikke troede, at de kunne så meget: - Men på campen prøvede de forskellige ting og fandt ud af, at de kan rigtig meget. For det at man er født med en hjertesygdom, giver selvfølgelig en masse udfordringer, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan noget. Tværtimod: Man kan rigtig meget. Vigtigt at have hinanden - Det er også vigtigt for vores hjertebørn og unges trivsel, at de får mulighed for at dele nogle problemstillinger med hinanden. Så 16
Download PDF fil