NYT OM FORSKNING OG RETTIGHEDER Pasning af alvorligt sygt barn – måske kan du få dagpenge Selvom du fremover hører til de forældre, der får afslag på din ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, når dit barn skal opereres, så har du måske mulighed for at få bevilget orlov og dagpenge i den periode, hvor du mister løn. Af Hjerteforeningens socialrådgiver, Lene Elise Nielsen Det er blevet sværere for hjertebarnsforældre at få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, som vi skrev i Hjertebarnet 162: Ankestyrelsens nye principafgørelse nr. 30-18 betyder, at reglerne er ændret for de familier, hvor barnet efter operationen får det så godt, at barnets funktionsevne ikke længere er væsentligt nedsat. • Du skal kunne dokumentere et løntab. • I særlige tilfælde kan I få et højere dagpengebeløb udbetalt. Fx hvis begge forælde er indlagt pga. af operation, intensiv indlæggelse eller lignende alvorlig situation. • Det er vigtigt, at du spørger din arbejdsgiver, om du har mulighed for at holde orlov. Hvis du er ansat efter en overenskomst, kan du være berettiget til at holde orlov. Er du ikke ansat på en overenskomst, kan du kun få fri, hvis din arbejdsgiver giver tilladelse, da du ikke har en lovsikret ret til orlov. • Din arbejdsgiver skal som den første indberette, at du holder orlov. Dette skal ske, inden du begynder din orlov. • Du vil herefter få besked fra Udbetaling Danmark, der vil du kunne se, hvornår din arbejdsgiver har indberettet, at din orlov starter, dvs. hvilken dag, der er registreret som første fraværsdag. Du skal søge om udbetaling af dine dagpenge senest 8 uger efter denne første fraværsdag. Hvis du har spørgsmål om din muligheder for at få dagpenge eller kompensation, kan du kontakte mig på lenielsen@hjerteforeningen.dk. Du kan også ringe til Udbetaling Danmark på 70128064, man-onsdag kl. 8-16, torsdag kl. 8-18 og fredag kl. 8-15. Du ansøger via Borger.dk Hvis du ikke er enig i afgørelsen fra Udbetaling Danmark, har du mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. I først omgang skal du dog klage til Udbetaling Danmark, der – hvis de fastholder deres afgørelse – så sender den videre til Ankestyrelsen. Hvis barnet inden operationen har så nedsat en fysisk eller psykisk funktionsevne, at forældrene allerede er kompenseret for tabt arbejdsfortjeneste, skal man først efter operationen vurdere, om barnet stadig har så nedsat funktionsevne at det giver ret til kompensation. Fx hvis der er iværksat særlig støtte i vuggestue, børnehaven eller i skolen på grund af hjertelidelsen. Har dit barns lidelse ikke har givet anledning til særlig støtte, eller har dit barnet efter operationen ikke behov for støtte i et års tid, vil det fremover være svært for dig som forælder at blive kompenseret via tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Dog kan du søge om barselsdagpenge, hvis du opfylder bestemte betingelser. Barselsdagpenge kaldes tit bare dagpenge, og du skal søge om dem via Udbetaling Danmark, der administrerer Barselslovens § 26 ”Ret til dagpenge ved pasning af alvorlige syge børn”. Du skal opfylde følgende betingelser for at kunne søge: • Mindst 12 dage i træk skal dit barn være indlagt på hospital eller passes i hjemmet. • Den behandlende læge skal bekræfte, at dit barns forløb varer mindst 12 dage. Kom til gratis foredrag med Hjerteforeningens socialrådgiver: HJERTEBARN, KOMMUNE OG SKOLE Af socialrådgiver Lene Elise Nielsen, Hjerteforeningen De fleste forældre med hjertebørn oplever perioder, hvor de har brug for hjælp og støtte. Måske fordi barnet har meget fravær i skolen på grund af operation og sygdom, og forældrene bliver i tvivl om, hvilke muligheder barnet har for at modtage en anden form for undervisning. Måske har familien brug for økonomisk kompensation i forbindelse med høje medicinudgifter og transport. Eller måske har forældrene brug for aflastning i hverdagen, eller lønkompensation i forbindelse med mange undersøgelser. Kommer du til det gratis foredrag, får du overblik over nogle af de støttemuligheder, der kan komme i spil, når du har et barn med en hjertelidelse. Vi taler blandt andet om: • Sygeundervisning i folkeskolen/friskole • Supplerende undervisning • Bisidder – hvem, hvad, hvorfor • Ny principafgørelse og operation. Du får god mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer om emnerne. Odense: Tirsdag 12. marts hos Hjerteforeningen, Gråbrødrepassagen 9, 1., 5000 Odense Aarhus: Tirsdag 19. marts hos Hjerteforeningen, Jægergaardsgade 64, 8000 Aarhus København: Mandag 25. marts hos Hjerteforeningen, Vognmagergade 7, 1120 København K Tilmelding: lenielsen@hjeteforening.dk, Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 eller på www.hjertelinjen.dk. 12
Download PDF fil