NYT OM FORSKNING 4 ud af 10 handicappede består ikke folkeskolens afgangseksamen 4 ud af 10 handicappede elever i 9. klasse består ikke folkeskolens afgangsprøver i dansk eller matematik. Blandt elever uden handicap er det kun 1 ud af 10, der ikke består. Det viser en ny undersøgelse om unge med fysisk/psykisk handicap, som Arbejderbevægelsens Er- hvervsråd har lavet for Danske Så mange handicappede unge består Handicaporganisationer. 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik: Af journalist Monica C Madsen For at bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik skal man have karakteren 2, og det lykkes langt fra altid for unge med fysisk eller psykisk handicap: Hele 41,4% består ikke. Blandt unge uden handicap er det kun 10,8%, der ikke består. 46% får ingen ungdomsuddannelse Samtidig får de handicappede unge, der består, et lavere gennemsnit end andre unge: Det spænder ben for deres videre uddannelse, fordi de unge, der klarer sig godt til afgangsprøven, også klarer sig bedre på deres ungdomsuddannelse. Mens fx kun 19% af de unge med ADHD begynder på en ungdomsuddannelse, og langt fra alle gennemfører den. Blandt alle handicappede har 54% gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år. Blandt unge uden handicap lykkes det for 85%, viser tallene fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. De mange benspænd, som de handicappede har oplevet i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne de sidste 10 år, har også fået konsekvenser for, hvor mange handicappede, der ender med at få en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, viser tal fra Center for Menneskerettigheder: I 2012 lykkedes det for 74% – i 2016 var tallet faldet til 66%. For mennesker uden handicap steg tallet derimod fra 84% til 86%. • Autisme 45% • ADHD 48% • Fysiske og sensoriske handicap 56% • Psykiske handicap som stress og angst 65% Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Efterlyser politisk handling Formanden for Danske Handicaporganisationer (DH), Thorkild Olesen, efterlyser derfor på dr.dk en større politisk handlingsplan, som kan sikre unge med handicap en bedre uddannelse – både i forhold til at klæde skolerne bedre på med viden om, hvordan man bedst hjælper handicappede elever, og i forhold til at sikre skolerne en bedre økonomi til at give eleverne den støtte, de har brug for. Hertil siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal til dr.dk, at skolelederne rundt om i landet gør, hvad de kan, med den økonomi, de har til rådighed. Derfor foreslår han, at den nye undervisningsminister indkalder til et dialogmøde om, hvordan skolerne kan få hjælp til at løse opgaven bedre. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theill (A) har på Undervisningsministeriets hjemmeside, uvm.dk, meldt ud, at hun ser det som en af sine vigtigste opgaver at sikre, at det danske skolesystem også har plads til bl.a. børn, der har et handicap, så vi bliver langt bedre til at sikre, at alle børn får en chance, selvom kortene er skævt fordelt, som hun formulerer det. Hvordan det konkret skal ske, vil fremtiden vise. Svært at få studenterhue Også på ungdomsuddannelserne halter for- ståelsen for handicappede unges særlige behov mange steder: I 2018 undersøgte DH, hvor mange gymnasielærere på stx og hf, der har erfaring med at undervise elever med handicap. Hver anden lærer svarede, at han/hun manglede viden og ikke følte sig rustet til at undervise handicappede elever. - Konsekvensen er, at unge med handicap får mindre udbytte af undervisningen, og måske til sidst opgiver, pointerer DHs formand i et debatindlæg i Jylland-Posten i juli i år, sammen med formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, og formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø. - Der er brug for politisk vilje, så vi kan få mere fleksible uddannelser, der bedre kan støtte op om den enkelte elev, pointerer de: - Skal vi undgå den negative spiral, som mange unge handicappede havner i, er det afgørende, at lærerne hurtigt kan få adgang til specialviden om handicap og hvordan man inkluderer elever med handicap i undervisningen. Fx i den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO). Samtidig skal gymnasierne have mulighed for at søge puljemidler til at ansætte en ressourceperson på skolen, som kan hjælpe elever med handicap til at kunne gennemføre uddannelsen. Flere gymnasier har allerede opnået gode erfaringer med denne løsning, understreger de i debatindlægget. De unges særlige potentiale tabes ADHD-foreningens direktør, Camilla Lydiksen, efterlyser også i folkeskolen.dk, at vi som samfund tager større ansvar for at hjælpe de unge med handicap med at få en ungdomsuddannelse: - De unge med ADHD er normaltbegavede med et stort potentiale, men de er fagligt bagud, de er formentlig erklæret ikke-uddannelsesparate, og de har rygsækken fuld af nederlag og oplevelsen af ikke slå til i forhold til skolens og de voksnes forventninger. Vi svigter dem, hvis vi ikke giver dem den støtte og de rammer, de har brug for, og vi går som samfund glip af en gruppe kloge hjerner, der ville kunne berige arbejdsmarkedet med deres særlige energi, følsomhed og kreativitet, siger hun til folkeskolen.dk. Kilde: handicap.dk, dr.dk, folkeskolen.dk, JyllandsPosten, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, handicap. dk og menneskeret.dk. 12
Download PDF fil