AKTIVITETER I REGIONERNE Med Region Syd på DCU-Camping I juni var Børneklubben i Region Syd på DCU-Camping Weekend i Odense – hvor der både blev grillet, set på motorcykler, hygget og badet i poolen, selvom regnen væltede ned. Af Karina Hansen, Børneklubben Vi havde en super hyggelig weekend: Da vi ankom til Odense fredag aften, fik vi pizza og hilste på hinanden. Efter den fælles morgenmad lørdag fik vi lidt tid selv med vores familier, inden vi fik besøg af Riders With Heart. Vejret var ikke var med os, så i stedet for køreture fik alle hjertebørnene og deres søskende lov til at få taget billeder, mens de stod ved siden af motorcyklerne. Alle hjertebørn fik også en t-shirt – det var et hit. Bagefter hyggede vi med kaffe og kage, og et par vandhunde var ude at bade i campingpladsens pool, trods det dårlige vejr – det var lidt sejt! Lørdag aften grillede og hyggede vi, trods det møgdårlige vejr, og da vi sagde farvel til hinanden søndag efter morgenmaden, havde vi alt i alt haft en dejlig og hyggelig weekend med alle hjertebarnsfamilierne. HOVEDSTADEN Vi håber, at I alle har nydt sommeren i fulde drag og er kommet godt ind i efteråret. Der er ikke sket så meget siden sidst, og vi vælger derfor at kigge lidt fremad. KOMMENDE ARRANGEMENTER Som vi tidligere har nævnt her i bladet, holder vi familiebrunch på Kongekilden i Dyrehaven 27. oktober, og juletræsfest i Vallensbæk 23. november. Derudover har vi fået et arrangement mere på programmet: En teatertur 13. oktober, hvor vi skal se Den Lille Prins. Stykket vises på Anemonen, der ligger tæt på Nørreport Station. Næste års arrangementer er vi så småt begyndt at planlægge, og vi håber, at vi med jeres input kan få et program på benene, der byder på noget til alle. Lige så snart vi har noget på plads, vil det fremgå af Børneklubbens hjemmeside, og I vil høre mere om det her i bladet. Vi glæder os til at se jer til arrangementerne i efteråret. Mange hilsner, bestyrelsen i Region Hovedstaden. SJÆLLAND Tiden flyver afsted: Vi er allerede inde i efteråret, snart når vinteren os også, og endnu engang sidder jeg og skriver til bladet om, hvad den kommende tid vil bringe. 13. oktober tilbyder vi en tur til Birkegårdens haver, Tågerupvej 4, 4291 Ruds Vedby, der er halloween-tema, og det bliver super hyggeligt. Vi mødes kl. 11 og går samlet ind. Derefter aftaler vi, hvornår vi mødes igen. Prisen er 40 kr. pr deltager. Sidste tilmeldingsfrist 2. oktober. Du er først tilmeldt, når du har betalt og sendt mig en mail. 23. november afholder vi årets store Juletræsfest på Eskilstrup Skole, Stødstrupvej 1, 4863 Eskilstrup, som naturligvis indeholder alle de kendte elementer som Gløgg, æbleskiver, julemusik, julemand, julegaver, aftensmad og godteposer til turen hjem. I år skal I være hurtige til at sende ønskesedlerne til julemanden, da han/hun har brug for lidt mere tid til forberedelserne, end han/ hun plejer, så send den af sted inden 1. november. I skal også sende tilmelding og betale for at være med inden 1. november, ellers kan I ikke regne med at kunne deltage. Alle børn under 18 år får en julegave. Der kan ønskes gaver til max 250-300 kroner fra: Fætter BR, H&M, Matas, Tøjeksperten, Elgiganten, Imerco og Værsgo (IKKE fra deres hjemmeside – julemanden køber kun ind i fysiske butikker). Der kan ikke ønskes gavekort. Prisen for at være med er 125 kroner pr deltager, uanset alder. Sidste frist for tilmelding og betaling er 1. november. Husk at skrive NAVN OG ALDER på børnene. Giv også besked, hvis I ikke vil spise med, eller hvis I har allergier, vi skal tage hensyn til. 14. december skal vi en tur til et julemarked i Odense, der hedder Glow Odense. Der er fyldt med julelys, juleboder og julehygge, mulighed for at købe mad på stedet og måske lidt julegaver. Vi skal køre i bus – tiderne for afgang får I oplyst senere, eller I kan finde dem på hjemmesiden, når alle detaljer er på plads. Prisen for turen er 100 kr. pr deltager, inklusive bustur og entre. Sidste frist for tilmelding er 20. november. Du skal have betalt og sendt mig en mail senest 20. november, ellers er I ikke sikret en plads. Der er begrænset med pladser, så de, der betaler først, er sikret plads, hvis der tilmelder sig flere, end vi har plads til. Hver gang du tilmelder dig et arrangement, skal du sende en mail til BKformand-sjaelland@hjerteforeningen.dk. I mailen skal du skrive antal deltagere, hvilken tur I vil med på, samt alder på børnene. Husk alle oplysningerne – de er vigtige for, at vi kan få arrangeret turene bedst muligt. Omkring jul/nytår sender vi julebrev ud til alle medlemmer i Region Sjælland med en liste over, hvad 2020 vil bringe af sjove oplevelser for os alle. Hvis nogen af jer, der bor i andre regioner, har lyst til at høre, hvad vi skal lave, sender jeg også gerne en liste ud til jer på mail, hvis I husker at bede 21
Download PDF fil