NYT OM FORSKNING NY FORSKNING PÅ RIGET: Hvorfor får nogle hjertebørn psykosociale og mentale problemer? 11. oktober 2019 præsenterede professor Vibeke Hjortdal de nye forskningsprojekter på Rigshospitalet, som de næste 5 år skal undersøge, hvorfor nogle hjertebørn får fysiske, psykosociale og mentale problemer. Projekterne sætter blandt andet fokus på, om man allerede i fostertilstanden kan gribe ind og undgå, at børnene på lang sigt får psykiske og mentale problemer. Også lymfeproblemer hos Fontan-opererede skal undersøges nærmere. Af journalist Monica C Madsen Hvordan trives hjertebørn på den lange bane, efter operationen? Hvornår og hvordan er det bedst at operere eller behandle dem? Kan hjertefejlen påvirke hjernens udvikling? Og hvordan kan vi mindske risikoen for, at hjertebørnene får fysiske, psykiske eller mentale udfordringer senere i livet? Det er overskrifterne på de nye forskningsprojekter på Rigshospitalet, som netop er gået i gang, støttet af Novo Nordisk Fonden. Professor Vibeke Hjortdal leder projekterne: - Mange flere hjertebørn overlever i dag, fordi vi er blevet rigtig gode til at behandle medfødte hjertefejl. Men der er stadig behov for at forske i, hvordan vi kan blive endnu bedre til at behandle hjertebørnene, så endnu flere får mulighed for et liv med de samme muligheder, som vi andre har udsigt til, forklarede hun, da hun 11. oktober præsenterede projekterne på Rigshospitalet. Statistikkerne viser fx, at hjertebørn med hul mellem forkamrene oftere end andre får problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, når de bliver voksne; at flere end gennemsnittet har problemer med indlæring, hukommelse og sociale kompetencer; at nogle får en psykiatrisk diagnose, og at nogle ligger lavere i IQ-tests end gennemsnittet af befolkningen. - Derfor vil vi undersøge, hvad grunden er, og hvordan vi kan blive bedre til at undgå, at hjertefejlen påvirker børnenes øvrige ud- vikling. Vi har blandt andet fokus på, om der allerede i mors mave er noget på spil, som påvirker hjernens udvikling hos fostre med medfødt hjertefejl: Fra MR-skanningerne og undersøgelser af nyfødte ved vi fx, at iltindholdet i fostrenes hjerne er lavere end gennemsnittet, at fostrene allerede midtvejs i graviditeten har mindre hoveder end gennemsnittet, og at de nyfødte hjertebørn oftere har et mindre hoved end andre børn. Når vi senere tester børnene, kan vi også se, at de allerede i 2års alderen sakker bagud, hvis vi måler på kommunikations-kompetencer og motoriske færdigheder. Det tyder derfor på, at miljøet i mors mave kan have betydning for, hvordan fosteret udvikler sig. Hvis moderkagen fx ikke er i stand til at levere så meget ilt til barnet, som det har brug for, ser det ud til at påvirke hjernens udvikling. Derfor vil vi gerne undersøge, om vi kan udvikle behandlinger, der kan skabe et bedre fostermiljø eller hjælpe de nyfødte, så færre får problemer senere i livet, siger Vibeke Hjortdal. Et andet område, hun gerne vil kikke nærmere på, er, hvordan kroppens lymfesystem og medfødte hjertefejl spiller sammen – et område, som der i øjeblikket er stigende opmærksomhed på internationalt. - Når vi fx skaber et Fontankredsløb hos børn, som kun har et pumpekammer, der fungerer, kan vi give dem mulighed for at leve et relativt normalt liv ind i voksenalderen, men de får en række gener på lang sigt, måske blandt andet fordi deres Fontankredsløb stresser lymfesystemet og dermed deres væskebalance: Fontankredsløbet får trykket til at stige i kroppens vener, så lymfesystemet skal arbejde hårdere for at kunne fungere optimalt. Derfor stiger risikoen for væskeansamlinger, dvs. ødemer. Det kan være med til at skabe problemer med fx luftvejene og tarmene, som betyder, at kroppen mister en del af den vigtige næring i lymfevæsken. Og får ødemerne lov at sidde for længe, kan de danne fibrose og give kroniske problemer med bindevævet. Derfor vil vi gerne være med til at undersøge, om det er muligt at udvikle nye medicinske behandlinger eller operationsmetoder, som mindsker eller fjerner problemerne med væskeansamlinger i lymfesystemet, forklarer Vibeke Hjortdal. Vibeke Hjortdals forskningsprojekter er finansieret via en donation fra Novo Nordisk Fonden. I projekterne arbejder hun sammen med læger og forskere rundt om i Danmark og udlandet, som har særlig viden om de senfølger ved medfødte hjertefejl, som skal undersøges. HJERTEFORENINGEN FORSKER OGSÅ I SENFØLGER Flere andre danske forskningsprojekter har også fokus på, hvordan det går hjertebørnene senere i livet. Blandt andet er Mohamad Hassan El-Choulis ansat i Hjerteforeningen som ph.d.-studerende for at undersøge, hvordan små medfødte hjertefejl kan påvirke kroppen senere i livet, og om eventuelle problemer kan forebygges. Se mere på https:// hjerteforeningen.dk/2019/09/video-forskning-imedfoedte-hjertelidelser-skal-redde-liv-1-min/ 10
Print
Download PDF fil
