NETVÆRK Netværksweekend for hjertebørn med særlige behov Af Joan Farum Kjærgaard, formand for Børneklubben Region Nord I oktober afholdt vi Netværksweekend for hjertebørn med særlige behov, denne gang på Hotel Legoland. Weekendens program stod på samvær, fællesskab og hygge. Lørdag havde familierne fornøjelsen af Legoland, mens forældrene på skift fik oplæg og spar- ring. Trods silende regn var det med stor fornøjelse, at børnene besøgte Trick or Treatboderne i parken. Søndagen stod på fri leg i Legoland. Det var en fantastisk og fællesskabende weekend i de bedste rammer. Tak til alle jer, der var med! Vil du med i netværk for forældre til +16 unge? Af Helle Meinhardt, mor til voksent hjertebarn Her i januar er vi en gruppe forældre til hjertebørn over 16 år, der mødes, fordi vi gerne vil lave et netværk for os med unge og voksne hjertebørn, som stadig har brug for at tale med andre ligestillede: Når ens hjertebarn nærmer sig voksenlivet, er der rigtig mange ting, man skal tage stilling til, og det er i nogle tilfælde anderledes end at være forældre til et raskt barn. Mange lever også stadig med frygten for at miste og tænker meget på, hvad der vil ske i fremtiden. Hjerteforeningen støtter op om initiativet, og hvis du gerne vil høre med om, hvad vi finder frem til på mødet i januar, eller hvis du måske gerne vil være med i netværket fremover, er du velkommen til at skrive til mig på h.meinhardt16@gmail.com. 11
Print
Download PDF fil