TEMA: ELEVER MED DIAGNOSER Ny undersøgelse i 5.-10. klasse: ELEVER MED DIAGNOSER HAR OFTERE ONDT I TRIVSLEN Børn med en diagnose har større risiko for at trives dårligt i skolen. Især hvis de både har en fysisk og en mental diagnose. både har en fysisk og mental diagnose. Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt, hvad kronisk syge elever i 5.-10. klasse synes om at gå i skole. Undersøgelsen er en del af Trivsel på trods-projektet, som Egmont Fonden støtter. Af journalist Monica C Madsen Ihver skoleklasse i Danmark sidder i gennemsnit 4 elever med diagnoser, men blandt de 1200 elever, der har svaret på skemaet i undersøgelsen, mener kun hver 6. elev med diagnose, at deres lærer kender til deres sygdom, og halvdelen af alle børn i 5.-6. klasse med diagnoser har aldrig oplevet, at der er blevet talt om deres sygdom i timen. Undersøgelsen viser også, at eleverne med diagnoser har sværere ved at koncentrere sig, oftere er alene i frikvarteret, deltager mindre i idræt og udflugter end de andre børn osv. Mens flere af de elever, der kun har en fysisk diagnose, trives socialt lige så godt som elever uden diagnose, så oplever især elever med mentale diagnoser ofte, at de andre elever ikke accepterer dem, at læreren ikke tager hensyn til deres sygdom, at de bliver stressede af skolearbejdet, og at deres faglige niveau er dårligt: Hver 3. elev, der både har en fysisk og en mental diagnose, føler, at de fagligt går glip af en del i skolen. Men kun 6 % – dvs. lidt mere end hver 20. elev med diagnose – har modtaget sygeundervisning, og kun 33 % oplever, at de har fået hjælp af skolen til at indhente det faglige efter fravær. - Undersøgelsen slår fast, at skolerne bør have øget fokus på trivslen for børn med sygdom. Mistrivsel kan føre til fravær, skolevægring og dårligere fagligt udbytte, som forfølger børnene langt ind i voksenlivet, siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter på danskepatienter.dk: - Der findes masser af viden og konkrete redskaber, som kan understøtte, at elever med sygdom får en god skolegang. Men kronisk sygdom er ikke et fast indsatsområde på alle skoler, som fx mobning og sorg. Det betyder, at de redskaber, vi har, ikke bliver brugt systematisk i praksis. Det er derfor oplagt at gøre kronisk sygdom til et fast indsatsområde, siger han. Kilde: danskepatienter.dk Her kan du læse rapporten Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge med kronisk sygdom fra Statens Institut for Folkesundhed: https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2019/ trivsel_og_hverdagsliv_blandt_boern_og_ unge_med_kronisk_sygdom Ny undersøgelse af samarbejdet med skolen og kommunen: Kampen for at få hjælp slider på forældrene Børn med kognitive og mentale problemer får langt fra altid den hjælp, de har brug. Det slider hårdt på nogle forældre, viser en ny undersøgelse fra april 2019, som 1175 forældre har deltaget i. Landsorganisationen Skole og Forældre står bag. Af journalist Monica C Madsen Tallene i den nye undersøgelse viser tydeligt, at mange forældre føler sig ladt i stikken, når deres børn har mentale og kognitive udfordringer: • Næsten hver 2. forælder oplever, at kampen for at få den rette hjælp går ud over deres eget overskud til at tage sig af deres børn. • Kun 1 ud af 3 forældre er tilfreds med den hjælp, barnet får fra skolen og kom- munen. • 2 ud af 3 oplever, at skolen og kommunens indsats for at hjælpe deres barn har været meget dårlig eller ikke god. • 1 ud af 2 oplever ikke, at de er blevet inddraget i drøftelsen af hvilket støtte-/ skoletilbud, der er bedst for deres barn. • 2 ud af 5 oplever, at kampen for at få den rigtige hjælp til deres barn påvirker dem psykisk og går udover deres overskud til at tage sig af deres børn. • 1 ud af 3 oplever, at kommunen eller skolen giver dem skylden for deres børns udfordringer, fx når børnene ikke kommer nok i skole pga. mentale og kognitive problemer. • Flere forældre oplever, at deres børn har fået det værre af ikke at få den rette hjælp, og flere forældre oplever, at de selv har fået stress, depression og angst på grund af problemerne med at skaffe deres børn den rette hjælp. De nye tal bekymrer formanden for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg: - Det er helt afgørende for børnenes udvikling, at skolerne bliver bedre til at lytte til forældrene og inddrage dem. Vi finder kun de bedste løsninger for børnene, hvis skole og forældre formår at have et godt samarbejde, siger han til skolebørn.dk. Kilde: skolebørn.dk 4
Print
Download PDF fil
