TEMA: STYRK DIN MODSTANDSKRAFT som forældre beder fx en psykolog om hjælp med at få strategier, hvis det i perioder er for svær en opgave at klare alene, fordi man bliver overmandet af bekymring eller angst. - Det kan være en meget stor udfordring, når det fx handler om livstruende sygdom: Har du et alvorligt sygt barn, er det ikke bare sådan lige at læne sig tilbage og sige ’det skal nok gå’. Og måske er man også ramt af PTSD eller depression. Men forældre, der har høj grad af resiliens, har typisk lettere ved at række ud efter hjælp hos netværk, psykologer og andre fagfolk, og de kommer derfor lettere og ofte styrkede gennem de svære perioder, over sorgen over at have et livstruende sygt barn eller over at miste et barn: De har tillid til, at omverdenen vil hjælpe dem – at andre ikke forventer, at de kan/skal klare alt det svære alene. Derfor rækker de hurtigere ud og får hjælp og støtte til at tackle de udfordringer, de står i, understreger hun. - Det tryghedssystem, vi har med os fra vores barndom, kan vi umiddelbart ikke kontrollere – når vi oplever kriser som voksne, reagerer vi instinktivt ud fra hvor stor tryghed, vi fx har til, at tingene nok skal løse sig. Derfor bider det sig selv i halen: Har du som forælder selv udviklet sunde, trygge tilknytningsmekanismer, da du var barn, har du ofte en høj grad af resiliens, når du i dag møder kriser. Det viser mange andre forskningsprojekter. Og har du ikke selv et trygt tilknytningsmønster med dig i rygsækken, kan du stadig styrke din egen resiliens ved at være bevidst om, hvordan du reagerer i de svære situationer. Vær bevidst om dine reaktioner - Har du fx et alvorligt sygt barn, så vær bevidst om, hvordan du reagerer i de små situationer i hverdagen: Går du i panik, hver gang han hoster? Tør du lade ham løbe rundt? Hvorfor reagerer du, som du gør? Er der reelt fare på færde? Eller får din frygt dig til at handle instinktivt og for hurtigt på en måde, der gør dit barn utrygt? Hvis du bliver bevidst om, hvordan du reagerer i situationer, hvor du bliver utryg, kan du sætte fokus på, hvordan du kan udvikle strategier til at tackle dem på en måde, som gør dit barn mindre utrygt. Måske kan en psykolog hjælpe dig med metoder til at håndtere angsten og bekymringen, måske kan du tage fat i din mand eller veninde og sige: Jeg har brug for hjælp. Det vil det trygge menneske med høj resiliens gøre, fordi det har en grundlæggende tillid til, at andre vil hjælpe det, når det har behov for det, ligesom mor og far gjorde, da det var lille. Det utrygge menneske derimod har meget sværere ved at række ud efter hjælp, og er derfor i meget større risiko for at brænde sammen: Forsøger du at klare dig gennem kaosset og sorgen alene, står du tit overfor en fuldstændig uoverstigelige opgave. Vil du styrke dit barns tryghedsfølelse, er dit vigtigste første skridt derfor at blive bevidst om, hvordan du handler, når du er på randen til at bryde sammen, og søge hjælp til at få strategier til at håndtere de svære følelser, så du ikke smitter dit barn med din angst og bekymring, lyder Pernille Darling Rasmussens råd. Styrk dit netværk At melde sig ind i Hjerteforeningens Børneklub er fx en måde at skabe sig et netværk på med andre forældre i samme situation som en selv, man kan støtte sig til og bede om hjælp. Pernille Darling Rasmussen tror imidlertid ikke, at det er helt tilfældigt, hvem der melder sig ind i Børneklubben: - Det er nok oftere forældre, der har en tryg tilknytning med i rygsækken fra barndommen, dvs. en fast indre tro på, at andre vil hjælpe dem, hvis de står overfor en stor udfordring. Derfor tør de godt vende sig mod andre mennesker og bede om hjælp. Fx kender jeg en, som har et barn med en hjernetumor, han kommer til at dø af, men hun er virkelig god til at række ud og sige ’nu er vi knækket, nu er han indlagt igen, nu kan jeg ikke være det, jeg gerne vil være for mit andet barn’. Og folk i hendes netværk står i kø for at hjælpe hende: Fordi hun får så meget kærlighed og omsorg fra omverdenen, hjælper det hende meget bedre igennem, end hvis hun stod alene med det, slutter Pernille Darling Rasmussen. OM CORONA OG MODSTANDSKRAFT Her i coronatiden anbefaler Pernille Darling Rasmussen, at man som familie laver sine egne regler og rammer – ud fra myndighedernes anbefalinger, og ud fra hvad man hver især føler er mest trygt. - Det vigtigste er, at vi ikke fordømmer hinanden, når andre indretter sig anderledes end os selv: Da Danmark begyndte at lukke ned i marts, var der en del mennesker, der reagerede ved at begynde at hamstre. Det gik hurtigt over, men på Facebook og andre sociale medier kom der skarpe kommentarer og kritik af dem, der hamstrede: Der blev fx gjort heftigt grin med, hvordan toiletpapir og gær nu var den perfekte værtindegave. Men folk, der hamstrer, er ikke dumme: De er (med god grund) bange, og når vi er bange, kan vi ikke tænke rationelt. Angst taler ikke sammen med fornuft: Det handler kun om overlevelse. Det kan lyde overdrevent, men det er sådan, vores hjerner reagerer. Hvis du bliver bange, skal du indrette dig, så du genvinder roen så godt som muligt. Trygt tilknyttede mennesker har en fordel, fordi de har en indbygget forventning om, at der er hjælp at hente, hvis de ikke længere selv kan finde vej. Men selvom du ikke er tryg og har svært ved selv at få skabt ro, kan du gøre noget for at hjælpe dig selv: Søg viden og del dine bekymringer og utryghed med nogen. Det kan give dig mere ro, hvis du ikke står alene med alt det svære. Og ro taler fint sammen med fornuft, dvs. så du som forældre får lettere ved at træffe rationelle beslutninger om, hvad der er bedst for jeres familie. Måske træffer du ikke altid de mest optimale beslutninger, men det er vigtigere at få skabt ro og klare rammer, end at handle i panik. 6
Download PDF fil