TEMA: HJERTEBØRN MED PSYKISKE DIAGNOSER Banebrydende ny dansk forskning: Alle opererede hjertebørn bør screenes for psykiske og mentale udfordringer Danske forskere har de seneste år – som de første i verden – peget på, at selv en mild medfødt hjertefejl som hul i hjertet ser ud til at give hjertebarnet en større risiko for at få psykiske og mentale problemer senere i livet. Nu konkluderer et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, at det er nødvendigt at screene alle opererede hjertebørn for symptomer på psykiske og mentale diagnoser. Indtil nu har den internationale forskning kun haft fokus på, at børn med svære hjertefejl har risiko for psykiske og mentale udfordringer. Læge Benjamin Asschenfeldt fra Århus Universitet konkluderer i et nyt forskningsprojekt, at børn med lette hjertefejl bør screenes for psykiske og mentale udfordringer. Af journalist Monica C Madsen Der er i høj grad behov for, at vi begynder at screene alle hjertebørn og udvikler nye programmer for, hvordan vi kan hjælpe de børn, der har symptomer på psykiske og mentale udfordringer. Sådan lyder læge Benjamin Asschenfeldts konklusion i det ph.d.-forskningsprojekt, han netop har forsvaret her i december – et projekt, som bliver kaldt banebrydende af den amerikanske neurolog, der har vurderet projektet, fordi det peger på, at der er en klar sammenhæng mellem medfødt hjertefejl og hjernens udvikling. I projektet har Benjamin Asschenfeldt undersøgt, hvordan det er gået de hjertebørn, som i 1990-2000 fik opereret et hul i hjertet. Dvs. børn med ASD eller VSD, som er en mild hjertefejl, der rammer 50 % af alle hjertebørn. Hans undersøgelse viser, at de fleste klarer sig godt, men at flere end gennemsnittet har større risiko for at få kognitive og adfærdsmæssige problemer, og for ikke at kunne gennemføre en uddannelse og klare sig på arbejdsmarkedet, senere i livet. Samtidig har han undersøgt skanninger af VSD- og ASD-børns hjerner, der viser, at deres hjernemasse er foldet anderledes – et fund, der tyder på, at deres mentale og psykiske problemer ikke skyldes ydre påvirkninger. Hjerteforeningen donerer 4 millioner kroner: Nu skal der forskes i raske hjertebørns risiko for ADHD, autisme og angst Dobbelt så mange hjertebørn og hjerteunge har en psykiatrisk diagnose, når man sammenligner med gennemsnittet af børn og unge. Får de ikke den rette støtte og hjælp, kan det betyde en barndom med store udfordringer og et voksenliv, hvor de har svært ved at stå på egne ben. Derfor har Hjerteforeningen nu doneret 4 millioner kroner til forskning i, hvordan børnene kan få hjælp i tide. Af journalist Monica C Madsen Hjerteforeningen har spurgt hjertebarnsforældre, GUCH’ere og andre hjertepatienter om, hvad det er vigtigt for dem at få mere viden om. De har peget på psykiske følger af hjertesygdom som et område, hvor der er stort behov for hjælp og støtte. Derfor har Hjerteforeningen valgt at donere næsten 4 millioner kroner til det nye nationale forskningsprojekt om hjertebørn med psykiske og mentale sygdomme. De 4 millioner er øremærkede til at forske i, hvordan man på et tidligt tidspunkt i børnenes liv kan opdage og behandle psykiske problemer, som ADHD, autisme og angst, der i dag spænder ben for nogle hjertebørn og hjerteunges livskvalitet og mulighed for at få uddannelse og arbejde senere i livet. Når projektet er gennemført, er det planen at oprette en hjemmeside, hvor fagpersoner, forældre og hjerteunge kan få viden, råd og vejledning om de psykiske og mentale udfordringer, nogle hjertebørn og hjerteunge kan opleve. Projektet ledes i et samarbejde mellem professor i medfødte hjertefejl, Vibeke Hjortdal fra Rigshospitalet og professor i børn og ungepsykiatri, Charlotte Rask fra Aarhus Universitetshospital. Læs mere om det nye forskningsprojekt på side 7. 4
Print
Download PDF fil
