FAMILIEKURSUS 2021 VELKOMMEN TIL FAMILIEKURSUS 2021 Kære alle. Hjerteforeningens Børneklubs Familiekursus afholdes i år 10.-12. september i Horsens. I løbet af april vil program, modulbeskrivelser, praktiske informationer osv. være at finde på hjemmesiden boerneklubben.hjerteforeningen.dk . Vi opfordrer til, at I sender evt. ansøgning om dækning af udgifter til kursus til jeres hjemkommune tidligst muligt, og håber på at se mange af jer til kurset. Se evt. mere i Servicelovens § 41. Venlig hilsen Familiekursusudvalget Kursets formål Kurset giver mulighed for, at forældre og andre pårørende, hjertebørn og deres søskende kan være sammen med andre ligestillede og få gode råd og erfaringer om, hvordan andre tackler dagligdagen. Formålet er også at give familierne mulighed for at få viden, redskaber og inspiration, der kan anvendes i årene fremover til aktuelle og eventuelle nye problemstillinger. Kursets målgruppe er alle familier med et hjertebarn eller en hjerteung, der enten venter på operation/transplantation, er færdig opereret eller som behandles medicinsk. Kursusmoduler 2021 Vi er så heldige, at næsten alle oplægsholdere, der skulle have holdt oplæg på det aflyste kursus i 2020, har sagt ja til at holde oplæg i år. Der er derfor i år følgende moduler for de voksne, hvor de foreløbige emner ser således ud: Lørdag: • “Forskning, diagnostik og behandlings- muligheder samt følgevirkninger (fysiske/ kognitive) hos hjertebørn-/unge.” • “Familiens trivsel – oplæg, erfaringsudveksling, workshop.” Temaer kan fx være kommunikation, parforhold, reaktionsmønstre m.fl. • “Livreddende førstehjælp/hjerte-lungeredning inklusive bevis.” OBS: Der er kun plads til 16 deltagere, så der skal vælges en 2. prioritet for denne dag, såfremt man ønsker dette modul. Søndag: • Dette modul er endnu ikke programsat • “At være bedsteforælder til et hjertebarn/ ung – et modul, der veksler mellem oplæg og workshop/erfaringsudveksling.” • ”Mød andre i samme situation” – et modul UDEN UNDERVISER, men hvor vi stiller et lokale til rådighed for jer, der gerne ”bare” vil mødes og snakke med andre forældre/ pårørende til hjertesyge børn/unge. Bemærk: Det er muligt at deltage i ét modul lørdag og ét modul søndag. Modulerne afvikles sideløbende enten lørdag kl. 9-16.15 eller søndag kl. 9-12. Praktiske oplysninger Tid og Sted: 10.-12. september på Scandic Bygholm Parkhotel i Horsens. Tilmelding: Hold øje med information på hjemmesiden. Tilmelding er bindende og foregår efter først til mølle-princippet. Bemærk, at du skal vælge en 2. prioritet lørdag, hvis din første prioritet er ”Livreddende førstehjælp”. Kommer der flere tilmeldinger, end der er plads til, opretter vi en venteliste. Vi har reserveret et antal pladser til nye familier. Handicaphjælpere: Skal tilmeldes sammen med forældre og børn. Bedsteforældre og andre pårørende: Skal tilmelde sig selvstændigt med eget medlemsnummer. Sidste frist for tilmelding/betaling: Hold øje med datoen på hjemmesiden. Pris pr. person for familiekursus 2021: Voksen 300 kr. Barn (0-17 år) 100 kr. Handicaphjælper/ bedsteforældre/ pårørende 300 kr. Ovennævnte kan søge om tilskud iht. Lov om Social Service § 41 om merudgifter. Leje af høj stol/weekendseng 100 kr. pr. stk. (skal anføres på tilmeldingsskemaet). Vi gør opmærksom på, at man kun kan tilmelde egne børn under 18 år, og at man kun kan tilmelde det antal voksne, der er tilknyttet medlemsnummeret. Ekstra opredninger: I bedes skrive på jeres tilmelding, hvor mange sovepladser familien har brug for i alt. Bemærk at hele familien skal bo på værelse sammen i år – de unge skal altså IKKE bo på egen værelsesgang. Børnepasning: Varetages af frivillige og kvalificerede børnepassere, der stiller deres arbejdskraft til rådighed hele weekenden i det tidsrum, de voksne er til oplæg/undervisning. Børnene passes i gruppe á 3-5 børn, og man kan ikke forvente 1 til 1-pasning. Vi kan desværre heller ikke tage ansvar for at passe børn med særlige behov, f.eks. sonde eller ilt. Børn med særlige behov for hjælp eller støtte skal derfor tilmelde og medbringe egen handicaphjælper. Det er vigtigt, at I skriver relevante oplysninger om jeres børn (blebruger, ADHD, autisme, svært ved mange mennesker eller andre hensyn). Hold øje med hjemmesiden for yderligere info om program, børnepasning samt praktisk info boerneklubben.hjerteforeningen.dk 16
Print
Download PDF fil