NYT FRA REGIONERNE at finde en campingplads, hvor vi kan være, så hvis du har insider viden eller kender til gode steder, må du meget gerne sende os en mail, så vil vi undersøge det. De bedste hilsner fra bestyrelsen i Region Syd. REGION MIDT Vi har afholdt virtuel generalforsamling i Region Midt 3. marts. I 2020 har vi desværre måtte aflyse både vores campingtur og brandmandsdag på grund af Covid 19 – heldigvis nåede vi på fisketur i september, og i oktober var vi så heldige, at vi lige nåede at besøge Flemming fra Alene i Ødemarken, som holdt et super spændende og lærerigt foredrag, tog os med på bisonsafari og trakterede os med lækre bisonburgere. Vores juletur i Den Gamle By kunne vi heldigvis også afholde næsten, som vi plejer – vi sendte digitale billetter ud til deltagerne, så hver familie kunne kom ind for sig, uden først at skulle forsamles med os andre. I 2021 har vi fine arrangementer på programmet, selvom vi først må samles indendørs efter 1. september, ifølge Hjerteforeningens retningslinjer: Campingtur på DCU Mols 11.-13. juni: Vi regner indtil videre med at turen gennemføres, selvom vi ikke må forsamles indenfor i fælleshuset. I stedet kan familierne mødes med afstand udenfor. Vi sørger også for at lave Corona-venlige “madposer” til hver familie. Brandmandsdag: Vi ved endnu ikke, om det bliver muligt at afholde denne i år. Tur til put & take: Datoen ligger endnu ikke fast. Juletur til Den Gamle By: i starten af december. Vi forsøger at ramme bredt med vores aktiviteter, både geografisk og interessemæssigt, men vi tager også hensyn til vores egne interesser, og hvor meget arbejde, vi kan lægge i de enkelte aktiviteter. Har du ideer til aktiviteter, er du velkommen til at henvende dig. Bestyrelsen i Region Midt ser nu sådan ud: Formand: Rikke Frost Kasserer: Lise Bak-Østerby Sekretær: Bente Hollerup Medlemmer: Anne Kathrine Nielsen og Paw Frost Suppleant: Thomas Bak-Østerby Bedste hilsner, Bestyrelsen i Region Midt. REGION NORD 15. februar 2021 har vi holdt generalforsamling i Region Nord. 2020 blev desværre et år med flere aflyste arrangementer på grund af COVID-19, bl.a. Royal Run, Klovneløb i Sæby og Jul i zoo. Heldigvis fik vi afholdt et super arrangement i Aalborg Taekwondo Klub sammen med Legelandet på Nordkraft, og vi kom også på en hyggelig tur i Fårup Sommerland. Vi har flere ideer i støbeskeen til kommende arrangementer – fx. klatrepark, fisketur, besøg i Tingbæk Kalkmine og et naturvejleder-arrangement. Hvis du har forslag til kommende arrangementer, eller gerne vil bakke op om de nævnte ideer, er du meget velkommen til at skrive til Joan på BKformand-nord@hjerteforeningen.dk. Bestyrelsen for Region Nord ser nu sådan ud: Formand: Joan Farum Kjærgaard Næstformand: Dorte Donner Clausen Kasserer: Karina Brøndum Nielsen Web-ansvarlig mm.: Hanne Korsgaard Ørtved Sekretær: Laura Marie Korsgaard Rønne Ørtved Menige medlemmer: Bente Panduro og Martin Olsen Suppleanter: Mette Mosegaard Lundbye og Katja Møller Jensen. Vi er meget glade for, at vi har en fuldtallig bestyrelse med nye medlemmer, der er klar til at planlægge spændende aktiviteter og arrangementer for både børn og unge med hjertefejl og deres familier her i Region Nord: Vi ser frem til et år, hvor vi igen får mulighed for at mødes fysisk. Bedste hilsner, Bestyrelsen i Region Nord. Ny forskning: KAN DU HJÆLPE? Af Marie Kofod Svensson, Antropolog og post. doc., Hjerteforeningen Vil du fortælle om dine oplevelser med at få diagnosticeret medfødt hjertesygdom hos et foster/barn under graviditeten i Hjerteforeningens nye forskningsprojekt? Jeg vil gerne høre din historie, uanset om graviditeten overvejes, er afsluttet eller gennemført, og uanset om dit forløb er endt med et hjertebarn, som i dag er i live, eller som du har mistet. Fædre/medforældre er også meget velkomne! Diagnosen skal være stillet indenfor de seneste fem år. Selvom et stigende antal fostre/børn diagnosticeres med medfødt hjertesygdom under graviditeten, er der ikke forsket i, hvordan en sådan besked opleves og håndteres af danske forældre. Derfor har Hjerteforeningen finansieret et forskningsprojekt, som skal sætte fokus på området og hjælpe foreningen med at give den rigtige støtte og information i denne periode. Ved at deltage har du derfor en unik mulighed for at præge Hjerteforeningens arbejde. Hvor meget du har lyst til at bidrage, er helt op til dig, og du kan til enhver tid trække dig ud af projektet. Pga. corona-epidemien vil du højst sandsynligt blive interviewet online eller telefonisk. Hvis du har lyst til at bidrage eller høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte mig på marieks@hjerteforeningen.dk eller telefon 33670016. 19
Print
Download PDF fil