HJERTEBARNSPORTRÆTTET af en alvorlig hjertesygdom og giver udtryk for, at det har ondt i hjertet? Det burde da være en selvfølge, at man som professionel pædagog indvilger i at gå i en konstruktiv dialog med barnet i stedet for at ekskludere det og afvise det. For os var det som sagt dråben, der fik bægeret til at flyde over, og vi har nu valgt at flytte Aviaja til en anden børnehave – i håbet om, at hun endnu ikke helt har mistet troen på, at hun kan være tryg ved, at de voksne, som har ansvaret for hende i institutionen og skolen, vil hende det godt og tror på, hvad hun siger. I dag er jeg ked af, at vi alt for sent indså, at vi kæmpede en magtesløs kamp, vi aldrig kunne vinde – i hvert fald ikke i dén børnehave med det børnesyn og den mangel på faglighed, som pædagogerne der udviste. Som forældre er Thomas og jeg generelt meget åbne overfor, at en sag kan opleves på mange måder, og vi går ind for en åben, konstruktiv dialog. Men vi fik aldrig nok taletid, og i den begrænsede tid, vi fik, følte vi os hverken hørt, forstået eller håndteret hensigtsmæssigt. Sådan bør det ikke være: Når vi som forældre afleverer vores børn i institution, har vi en klar forventning om, at det er et trygt sted, hvor børnene bliver mødt med den omsorg, de har brug for, så de trives og har det godt. Vi har også en klar forventning om, at pædagogerne har en god mentaliseringsevne og har indblik i, hvordan følelser, tanker, behov og forskellige årsager kan styre børnenes adfærd. Men hverken vi eller Aviaja blev desværre mødt med denne indlevelse og forståelse for vores svære situation. De kommunikationsproblemer, vi har haft med Aviajas pædagoger, har gjort mig bevidst om de mange forskellige roller, der følger med at få et hjertebarn: Som forældre til et hjertesygt barn er vi ikke kun mor eller far. Udover at være forældre, navigerer vi konstant mellem flere andre roller, som de fleste af os egentlig ikke har nogen faglig baggrund til at udfylde. ”Jeg skulle jo bare være mor,” tænker jeg tit, når jeg kaster blikket ud på omverdenen og ser de andre forældre, som ”bare” er en almindelig mor eller en far. Tit tænker jeg også, at andre forældres bekymringer og udfordringer ikke er noget at snakke om – at det er bare er en del af en normal hverdag med et barn, og indimellem så bagatelagtigt, at jeg kan have svært ved at leve mig ind i det. De er heldigvis bare forældre – den rolle, som mange ønskede sig så inderligt, inden barnet kom til verden, og som de nu har fået. Og de er også så heldige at leve i en almindelig, tryg og forudsigelig hverdag, hvor den uvished og uforudsigelighed ikke hører hjemme, som vi andre må leve med tæt ind på livet, fordi vi er en hjertebarnsfamilie: Selvom de fleste af vores dage også forløber, som vi regner med, når vi står op om morgenen, så kræver vores rolle som hjertebarnsforældre, at vi er enormt omstillingsparate. For der kan lynhurtigt ske uforudsigelige ændringer, som kommer uden noget forvarsel: Vores indre alarmberedskab er aldrig slukket. Der findes ingen pauser – vi skal hele tiden være klar til at skifte rolle, måske op til flere gange om dagen, alt afhængigt af vores barns mentale og fysiske tilstand. Jeg ser det som, at vi hjertebarnsforældre hele tiden skal kunne mentalisere, både i forhold til hvad der foregår inde i os selv, og hvad der foregår inde i vores barn – fysisk, såvel som psykisk. Den rolle kan vi ikke bare sætte på pause, når vi trænger til at koble af: Vi er på hele tiden, fordi vi ikke vil svigte vores børn. Og vi er nødt til løbende at arbejde med at forstå os selv – ved at reflektere over os selv og bearbejde vores egne tanker og følelser, så vi kan sætte os ind i vores barns behov, tanker, følelser og udfordringer i samspillet med omverdenen – uanset om det er en god dag eller dårlig dag. Og jeg skal præstere en udfordrende daglig indsats, hvis jeg skal kunne hjæpe mit barn godt nok med at undgå at få et forvrænget selvbillede af sig selv og en oplevelse af at være forkert: Mit barn skal ikke føle skam over at være født med en lidelse, som kan give udfordringer i hverdagen. Derfor er vi hjertebarnsforældre ikke bare forældre – vi skal også hver dag kunne navigere i så mange forskellige følelsesmæssige tilstande, og ofte også kunne kommunikere dem på barnets vegne, så omverdenen kan afkode dem, forstå dem og omfavne dem: Vi skal både være kommunikationsmedarbejdere, logistikmed arbejdere, sagsbehandere, sygeplejersker, advo kater og mere til, hvis vi skal sikre vores børn den pleje, støtte og omsorg, de har brug for. En hel masse forskellige roller, som hver især kræver sit af os. Her i april fik Aviaja heldigvis en vellykket start i sin nye børnehave, og vi oplever nu en personalegruppe, som griber opgaven med at håndtere et hjertebarn helt anderledes konstruktivt an – det kan rent faktisk godt foregå hensigtsmæssigt, også i helt almindelige daginstitutioner. Aviaja er glad og stortrives – både med sine nye venner, og med sine pædagoger og børnehaveleder. Og vi har som forældre endelig fået den taletid, vi har behov for – vores oplevelse er, at der bliver lyttet og gjort alt for at give Aviaja et godt afsæt inden hendes skolestart til sommer. I den nye børnehave oplever Aviaja sig heller ikke som anderledes end de andre børn: Hun skiller sig ikke ud, når hun har brug for en pause, for her er også raske børn, som i løbet af en dag med farverige aktiviteter og fuld fart får lov at tage en lille pause, uden at det kræver den store argumentationsrunde, børn og pædagoger imellem. SABRINAS BOG TIL HJERTEBØRN Sabrina Villarreal har skrevet børnebogen ”De kaldte hende hjertekriger”, fordi hun synes, der mangler en bog til børn, der handler om det at være hjertebarn, og som sætter fokus på, hvor seje hjertebørn er: - Det er i min optik en kæmpe læringsproces at være hjertebarn – eller hjertekriger, som jeg kalder det i min bog: Derfor handler min bog om at tro på sig selv og turde holde fast i sig selv – også selvom man er anderledes. At det faktisk er lidt sejt, at man ikke er som alle andre . min drøm er, at ordet ”hjertekriger” en dag bliver så værdsat og respekteret, at børn og voksne helt naturligt vil bruge det i hverdagen, siger Sabrina Villarreal. ”De kaldte hende hjertekriger” koster 199 kr og kan købes hos bl.a. Bog og idé og på www. minihospitalet.dk 12
Download PDF fil