TEMA: SMÅ BØRN OG TRAUMER Spædbarnsterapi: Når barnet ikke selv kan sætte ord på det svære Adskillelse fra mor og far, utryghed og smertefulde oplevelser – det er desværre en del af mange hjertebørns tidligste erfaringer her i livet, og de barske oplevelser kan nogle gange give dem traumer, som blokerer for, at de udvikler sig og trives godt. Men flere hjertebarnsforældre har gode erfaringer med, at det er muligt at hjælpe børnene med spædbarnsterapi, hvor med-indlevelse er nøglen til at give børn mulighed for at bearbejde de svære oplevelser. Her fortæller psykolog Inger Thormann om metoden, som hun har udviklet sammen med psykoterapeut Inger Poulsen på Dansk Institut for Spædbarnsterapi. Af journalist Monica C Madsen H eldigvis lever vi i en tid, hvor flere og flere hjertebørn kan opereres, selvom de fødes med alvorlige hjertefejl – men for at kunne overleve, må en del børn gennem hospitalsophold, hvor de udsættes for ubehagelige og smertefulde oplevelser. I perioder er de også adskilt fra deres forældre, og de får derfor ikke den helt grundlæggende tryghed, som er forbundet med at kunne sanse mors eller fars krop, varme, duft og stemme. Mangel på sprog giver traumer Spædbarnsterapien tager udgangspunkt i, at de ubehagelige oplevelser kan sætte sig som traumer, barnet behøver hjælp til at tackle: Når vi udsættes for noget ubehageligt, er vores sprog et af vores vigtigste redskab til at få bearbejdet oplevelsen. Børn på 0-3 år har endnu ikke et veludviklet sprog. Oplever de fysiske og psykiske belastninger, som overstiger, hvad de kan magte, kan belastningerne udvikle sig til traumer, hvis de ikke får hjælp til at bearbejde det ubehagelige. Her i Danmark har psykologerne Inger Thormann og Inger Poulsen derfor udviklet spædbarnsterapien, som de underviser psykologer, sygeplejersker, pædagoger og andre fagfolk i. Den kan både bruges til terapeutiske forløb, og den kan bruges som en praksis i hverdagen med børn, der har været udsat for traumatiske oplevelser. Tidlig traumeterapi og Sandplay er andre metoder, der bygger på samme princip. Inger og Inger har begge over 30 års erfaring i at hjælpe traumatiserede småbørn på observationshjem, i kommuner, på hospitaler, og når forældre selv henvender sig til dem. Blandt andet hjertebørn og kræftbørn. Lad aldrig barnets smerte blive glemt Kort fortalt går terapien ud på, at terapeuten hjælper barnet med at sætte ord på det, der er svært, ved at genfortælle dets historie og kommentere de svære oplevelser på en indlevende måde, mens barnet lytter: Selvom barnet endnu ikke forstår, hvad alle ord konkret betyder, forstår barnet budskabet, og kombineret med, at forældrene derhjemme støtter op om terapien og hjælper barnet med at bearbejde traumet, udvikler barnet en større tryghed og trives bedre. - Ved at terapeuten sætter ord på det, der er svært, bringer ordene orden i det kaos, der er på spil i barnet, forklarer Inger Thormann. Metoden bygger på den franske psykoanalytiker, Francoise Doltos princip: ”Lad aldrig barnets smerte blive glemt”. Dolto var en af de første i verden, der arbejdede med traumatiserede småbørn, og hun har hjulpet Inger Thormann med at udvikle den danske metode, som både kan bruges til børn og voksne, der har været udsat for traumer i deres første leveår. Alt usagt binder energi Metoden er også inspireret af den franske psykoanalytiker, Caroline Eliacheffs princip om, at ”alt usagt binder energi”. Det beskriver hun i bogen ”Krop og skrig”, som kan lånes på biblioteket. - Det er helt afgørende, at vi ikke har hemmeligheder overfor barnet, for barnet fornemmer det, som mor og far ved, men ikke taler om. Derfor skal vi tale sandt – på en nænsom og omsorgsfuld måde, så barnet kan rumme det, siger Inger Thormann. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at det lille barn ikke kan bruge sproget til at løse problemer og bearbejde svære oplevelser, sådan som vi andre kan, når vi har haft en svær oplevelse og taler med forskellige mennesker om det, og måske skælder ud eller bliver vrede: Oplevelsen mister sin kraft, ved at vi tænker over den, bearbejder den og fortæller om den – på den måde får den ikke lov til at udvikle sig til et traume. - Den mulighed har det lille barn under tre år ikke: Det har endnu ikke sproget, som kan hjælpe det, så den traumatiske situation bliver låst i barnet, som noget uforløst – noget, der bruger energi. Jeg har gang på gang set, hvordan et traumatiseret barn er gået i stå i sin udvikling, men når barnet får sat ord på, frigives der energi, så barnet kan genoptage sin naturlige udvikling. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men vi oplever det igen og igen. Eksempler på det, kan man bl.a. se i filmen ”Tidlige traumer”, hvor man møder en hjertesyg dreng på 7 år, hvis udvikling er gået i stå, men som får hjælp af spædbarnsterapien til at komme i udvikling og trivsel. Du kan læse mere om filmen på spædbarnsterapi.dk og se en trailer for filmen her: https://vimeo. com/515649962/1359991d0d. Sådan foregår terapien Når et barn kommer i terapi, starter forløbet med, at Inger Thormann taler barnets historie igennem med forældrene. - Det er altid vigtigt at få den sande historie, lige fra barnet blev skabt. I dag ved vi, at også fosterlivet er meget vigtigt for barnets udvikling, og hvis jeg ved, hvordan mor havde det i graviditeten, kan jeg sætte mig ind i, hvordan det har været for barnet at ligge inde i mors mave. Hele sygdomsforløbet, hvad barnet konkret er blevet udsat for, samt forældrenes 6
Download PDF fil