NYT OM FORSKNING Medfødt hjertefejl: INDGREB GIVER MEGET BEDRE OVERLEVELSE Behandlingen af medfødt hjertesygdom er blevet markant bedre de seneste år, og de allerfleste hjertebørn vokser i dag op og har det godt. Det viser hjertelæge Signe Holm Larsens nye doktordisputats. S igne Holm Larsen har undersøgt, hvordan både danske børn og voksne gennem årene er blevet behandlet for deres medfødte hjertesygdom. Det viser sig, at behandling med kateter eller operation har givet en markant bedre overlevelse, og at langt de fleste med medfødt hjertefejl i dag vokser op og har det godt. En del får dog be- hov for nye behandlinger senere i livet. Der- for er det vigtigt med opfølgning hele livet. Signe Holm Larsen er nu på Aarhus Uni- versitetshospital i gang med at undersøge, om alle de 7000 personer i Danmark, der i 1988-1994 har fået en diagnose for medfødt hjertefejl, nu også har fået den rigtige diag- nose – det gælder især dem, der blot er ble- vet set på en skadestue eller et lille sygehus uden specialister i medfødt hjertesygdom. Det er vigtig viden – også ift. fremtidens forskning i medfødt hjertefejl, hvor regi- strene over gamle hjertepatienter kan rum- me vigtig viden om, hvordan man hjælper de kommende generationer af hjertebørn og voksne bedst. Børnehjertefonden støtter: Ny forskning i fejl i venstre hjertekammer 1 million kroner har Børnehjertefonden øremærket til forskning i, hvordan hjer- tet er bygget op, når venstre hjertekam- mer er underviklet eller mangler: Det er muligt at operere hjertet, men højre hjertehalvdel skal arbejde ekstra hårdt, fordi det alene skal klare arbejdet med at pumpe blod til både hjerte og lunger. Det betyder, at hjertet slides hurtigere, end når begge hjertehalvdele fungerer normalt. Derfor vil projektet undersøge, om det er muligt at operere hjertet, så det kan holde i flere år – dvs. så børn med hypoplastisk venstre hjertesyndrom (og måske også børn med andre hjertefejl) kan få en længere levetid, en bedre livs- kvalitet og være mindre syge. Peter Agger fra Aarhus Universitetshospital står for projektet i samarbejde med Birmingham University i England. Ny undersøgelse: FLERE UNGE BRUGER SNUS, TYGGETOBAK OG NIKOTINPOSER Færre unge ryger almindelige cigaretter – flere unge bruger snus, tyg- getobak, e-cigaretter og nikotinposer. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Flere end 1 ud af 4 danske unge på 15- 29 år bruger tobak/nikotin-produkter: Mens 18 % ryger almindelige cigaretter, og 4 % bruger e-cigaretter, foretrækker 11 % røgfri tobak som snus, tyggetobak og nikotin poser. Det viser den nye un- dersøgelse, som 13.530 unge har deltaget i. Der ser desuden ud til at være en ny tendens, hvor de yngste starter med et andet produkt end traditionelle cigaret- ter – blandt andet fordi flere af de nye produkter har en sød smag. De røgfri produkter kan – ligesom ciga- retter – gøre brugerne afhængige af niko- tin, ligesom de giver øget risiko for kræft og påvirker puls, blodtryk osv. Forsk- ning tyder desuden på, at fx snus kan øge risikoen for blodprop i hjertet. Risikoen for at udvikle nikotin-afhængighed er større, jo tidligere man starter, ligesom nikotin kan skade hjernens udvikling og indlæringsevne hos børn og unge, poin- teres det i den nye undersøgelse. Undersøgelsen §Røg – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler – er lavet i et samarbejde med bl.a. Hjerteforeningen, og den er finansieret af Trygfonden. Af journalist Monica C. Madsen 14
Download PDF fil