NYT FRA HJERTEFORENINGEN GLADE HJERTEBØRN PÅ FODBOLDSKOLE HOS FCK Over 30 glade hjertebørn gav den gas, da de i juni var på Fodboldskole for hjertebørn hos FCK. Undervejs kikkede Brentford-træner Thomas Frank forbi for at skrive autografer og træne med børnene. En tur med FCKs spillerbus ind til Parken blev der også tid til. Af journalist Monica C Madsen S elvom man har brug for lidt flere pauser, kan man sagtens spille fodbold. Der- for er formålet med Fodboldskole for hjertebørn at give hjertebørn mulighed for at sparke bold og opleve glæden ved at bevæge sig sammen med andre. I år blev fodboldsko- len afholdt 11.-12. juni på FCKs trænings- baner i København. Her indtog mere end 30 hjertebørn grønsværen, selvfølgelig iført FCKs spillertøj – doneret af FCK, mens DGI Fodbold donerede hættetrøjer og fodbolde. - Børn med medfødt hjertesygdom har lige- som andre børn gavn af at bevæge sig, men ikke alle hjertebørn kan løbe lige så hurtigt eller længe som børn, der er født med et rask hjerte, siger Anne Kaltoft, som er adm. direk- tør i Hjerteforeningen: - Det er baggrunden for, at vi i Hjerteforenin- gen er med til at invitere til fodboldskole, som er tilpasset hjertebørn, så der er god plads til at tage et hvil undervejs, hvis behovet opstår. Vi ved, at sunde vaner grundlægges allerede i barndommen. Derfor er det vigtigt, at også hjertebørn får gode oplevelser og glæde ved at være fysisk aktive. Sara Juhl har taget initiativet til fodboldsko- len. Hun er tidligere elitefodboldspiller, og hun er selv født med en hjertefejl: Hendes ene hjerteklap er todelt i stedet for tredelt, og hun har i mange år stået i spidsen for fod- boldskoler arrangeret af DGI Fodbold. - Jeg har altid kunnet mærke på mit hjerte, hvor godt det har været for mig at dyrke idræt, siger Sara Juhl: - For mig er det vigtigt at vise andre hjerte- børn, at selvom en hjertefejl kan give nogle fysiske begrænsninger, så skal det ikke for- hindre hjertebørn i at dyrke denne vidunder- lige sport. Fodbolden har en helt unik evne til at skabe sammenhold og venskaber. Og jeg håber, at fodboldskolen giver børnene mod på at starte med at spille fodbold der- hjemme i deres lokale forening og være med i fællesskabet der, fordi de opdager, at de kan meget mere, end de selv tror. FCK, DGI Fodbold og Rigshospitalet er også med til at arrangere fodboldskolen. Alle par- ter glæder sig over at være med i projektet og håber, at det kan gentages i 2023. Foto: Linda Johansen/Hjerteforeningen. Anna, 7år: - Det har været sjovt at spille fodbold, og fedt at se Parken og holde pokalen! Camilla Schultz Thorsøe, hjertebarnsmor til Anna, 7 år: - Vi er med på Fodboldskolen, fordi det er vigtigt for mig, at min datter møder andre hjertebørn. Dels så hun får mulighed for at spejle sig i andre børn med medfødt hjertefejl, og dels for at sikre, at hun ikke kommer til at føle sig alene som hjertebarn på et senere tidspunkt. Min datter elsker fodbold, så det er en oplagt mulighed for hende at deltage på fodboldskolen – og ni- veauet og træningen er tilrettelagt, så alle kan være med. Vi vil helt klart anbefale andre, der har mu- lighed for det, at tilmelde sig næste gang. Det er en fantastisk weekend og en kæmpe oplevelse for børnene. Anna fik et sæt træ- ningstøj på fodboldskolen, og det kommer stadig på, ligeså snart det er vasket! Karina Hansen, hjertebarnsmor til Elias, 11 år: - Det er en helt unik og særlig oplevelse at være med på fodboldskolen. Min søn, Elias, har snakket og snakket om det, siden vi var afsted. Så jeg vil helt klart anbefale andre at prøve det! Jeg troede først, at det kun er for børn, som allerede spiller fodbold, men du kan også sagtens være med som nybegyn- der. Og du får lov at spille på FCK’s baner og se deres træningsrum. Som en særlig overraskelse i år, fik børnene desuden lov at køre med FCK-bussen over til Parken, og Elias vandt en trøje! Imens børnene trænede, sad vi forældre på café og var til foredrag med en børne- hjertelæge, der forklarede, at hjertebørn sagtens kan spille fodbold og komme langt. Det handler bare om at træne sig op og give den gas. Og Elias er blevet helt bidt af at røre sig nu. Han vil også i gang med at træne, så han kan løbe med mig til Royal Run næste gang, og han har lært at cykle og er vild med at hente lillesøster i skole på cyklen. Elias, 11 år: - Det var en megafed oplevelse! Totalt sejt! Jeg håber, jeg også kan komme med næste år! 7
Download PDF fil