TEMA: HJERTEBØRN MED TANDPROBLEMER Nogle hjertebørn får uventet mange huller? - Det kan være svært at komme med en enty- dig forklaring, fordi huller i tænderne som sagt kan skyldes rigtig mange forskellige ting. Og for alvorligt syge børn kan der være nogle ekstra risikofaktorer, som handler om omstændighe- derne i barnets liv: Ser vi på børn, der i lange perioder er indlagt på hospitalet, og på andre kronisk syge børn, så har de oftere en mere kariogen kost. Altså en kost, som giver større risiko for huller i tænderne. Fordi de fx ikke er friske nok til at spise al den sunde mad. Eller fordi de får kvalme af medicinen, lider af træthed osv. Mange gange er det vigtigste at få dem til at spise noget overhovedet, og derfor får de sød og tyggevenlig kost som is og andet med sukker, blød mad osv. Men barnets risiko for at få huller stiger, når de får mad med meget sukker og ikke spiser hårde grøntsager, der sætter gang i det rensende spyt og er med til at fjerne plak fra tænderne, når tænderne skal tygge sig igennem dem. En anden faktor, som kan spille ind, er, at man som forælder til et sygt barn kan være presset af så mange plejeopgaver og arbejdsopgaver i øvrigt, at man indimellem kan være mindre grundig med tandbørsten eller helt glemme den, eller springe tandtråden over, ligesom vi andre travle forældre. Det skal anerkendes og accepteres, at man er hårdt spændt for – det sidste, man har brug for i den situation, er en løftet pegefinger fra tand- lægen med colgate-smilet. Men man skal som forælder kende årsagerne, sammenhængene og risicierne, for når først hullerne kommer, har processen i barnets tæn- der været så længe undervejs, at den kan være svær at standse. It all sums up: Som forældre til et kronisk sygt barn kan det være nødvendigt at prioritere skarpt i ens energi-budget. Derfor er det vigtigt, at man kender de faktorer, der kan give tandproblemer, så man på et oplyst grund- lag kan vælge, hvordan man vil bruge den be- grænsede energi, man har. Nogle hjertebørn har også store problemer med tandstillingen? - Man har i flere år sagt, at 25% af den danske befolkning vil have et objektivt behov for en bøjle i løbet af deres barndom og/eller ungdom. Derfor vil der også være en del børn medhjer- tesygdomme, som har problemer med tandstil- lingen, uden at det nødvendigvis har noget med deres hjertesygdom at gøre. Når det er sagt, kan hjertesygdomme være del af en sjælden med- født sygdom, hvad hjertelægerne jo er meget opmærksomme på og oplyser forældrene om. I enkelte tilfælde kan sjældne medfødte syg- domme også påvirke tanddannelsen eller kæ- bevæksten, så barnet får problemer med tand- stillingen. Derfor kan borgere med sjældne medfødte sygdomme have symptomer eller følgesygdomme af deres grundlæggende syg- dom, som påvirker flere organer som hjertet og tænderne eller kranievæksten. I disse sjældne tilfælde vil barnet normalt blive henvist til et af de højtspecialiserede behandlingsenheder indenfor tandområdet: Læbe-gane-spalte cen- tret (hvis man har en læbe/gumme/ganespalte), Kraniofacialt team (hvis man har et kraniofa- cialt syndrom) og Odontologisk Videncenter (hvis man har en sjælden medfødt tandsygdom, ofte sammen med anden grundlæggende syg- dom). Hvad er fremtidsudsigterne for børn med MIH – dvs. smuldrende tænder og emaljepro- blemer? - Langt størstedelen af børnene vil leve et godt og sundt tandliv. Men en del af dem vil have større risiko for at skulle have kroner og i sidste instans at miste enkelte af de bagerste tænder. I de tilfælde skal man finde ud af, om det på læn- gere sigt giver mening at få en ny tand i form af en bro eller et implantat. I første omgang vil stålkroner i børneårene være den allerbedste behandling. Det fjerner kuldefølsomheden og beskytter tænderne. Når barnet bliver 16-20 år, kan man fjerne stålkro- nen og i langt de flere tilfælde forsegle tænder- ne med en lak eller plast. I ganske, ganske få til- fælde vil man vælge at fjerne kindtænderne på et bestemt tidspunkt, så tanden bagved kan få plads til at vokse frem. Men det kræver timing, og barnets tænder skal være meget dårlige, før at denne løsning kan anbefales. Den vigtigste rådgivning om dette får man fra barnets egen tandlæge og evt. hos kommunens specialtandlæge i bøjleafdelingen, som kender de mange facetter, der skal tages hensyn til, når man beslutter, hvad der er bedst for barnet. I de særlige tilfælde, hvor barnet har fejl på alle tænderne – det, der kaldes en generaliseret mineraliseringsforstyrrelse i tænderne (Amelo- genesis Imperfecta eller Dentinogenesis Imper- fecta), er det vigtigt, at man bliver registreret i regionstandplejen, og man vil ofte blive fulgt i et af de to Odontologisk Landsdel- og Viden- centre. Det er den kommunale tandpleje, der henviser barnet til et af de to centre, hvis der findes emaljefejl eller dentinfejl i samtlige af barnets tænder. Hvad kan man som hjertebarnsforældre gøre for at forebygge og mindske tandproblemer? - Vær rigtig grundig med at holde barnets tæn- der rene: Forsøg at finde en rytme, som gør det muligt for dig at få børstet barnets tænder to gange om dagen. Fx på bestemte tidspunkter, hvor du har energien, tålmodigheden og tiden til at gå frem i det tempo, dit barn har brug for. Husk tandtråden. Det er en uhyre simpel for- anstaltning, som ikke ødelægger budgettet. Og med vanens magt kan selv den dovneste hund blive afhængig af at klikke tråden op og ned mellem tænderne. Hvis det er svært for barnet at få børstet tænder, så lav klare aftale med barnet om at gå forsigtigt frem og holde pauser. Hvis tænderne er så følsomme, at det gør ondt at få børstet tænderne, så start med fortæn- derne, forsøg at børste uden vand eller brug lunkent vand. Lav en simpel tidsangivelse på 2 minutter, så I sikrer jer, at I bruger den tid, det kræver at få tænderne rene. Spil fx noget musik, der varer i 2 minutter, eller brug stopur. Sørg for sunde mellemmåltider – de giver også bonus på energifronten. Fx stave af gulerod el- ler agurk, små snackpebre eller glaskål. Evt. med dip og (sundt)drys, bagt broccoli eller andet fra det salte køkken, som ofte er en overset glæde. Dog skal man, lige præcis når det handler om salt og fedt også huske at være opmærksom på at opretholde den rette balance. Tal med tandlægen om, hvorfor tandbørst- ningen indimellem glipper, hvis det er tilfæl- det hjemme hos jer: Det handler ikke om at slå sig selv i hovedet med, at man ikke gør det godt nok, men om at anerkende, hvorfor det er svært, og tale med tandlægen om, hvordan man kan gribe tandbørstningen an. Måske har I fx mere energi til at få børstet tænderne lige efter aftensmaden, hvis barnet ikke spiser mere, før det skal sove. Husk at komme til alle undersøgelser, in- struktioner og flour-penslinger. Det er simp- le seancer, som måske kan virke overflødige i en travl hverdag, men udover at det hjælper barnet med at forebygge huller, er barnets gode oplevelser med personalet på tandlæ- geklinikken også en god investering i barnets lyst til at passe godt på sine tænder på den lange bane. 6
Download PDF fil