Noter Partnerskab for mental sundhed For mange har det skidt, og PARTNERSKAB for få har det rigtig godt i Danmark. Det vil partnerskabet ABC for mental sundhed ændre på, og derfor gik kommuner, foreninger og forskere i 2016 sammen i et nyt nationalt samarbejde, der skal forbedre danskernes mentale sundhed gennem nye fællesskaber og aktiviteter. Fra årsskiftet har Hjerteforeningen tilsluttet sig partnerskabet, der i forvejen tæller Statens Institut for Folkesundhed, DGI, Røde Kors Hovedstaden, Dansk Oplysnings Forbund, Det Danske Spejderkorps, Psykiatrifonden, Center for Forebyggelse i praksis, Sund By Netværket og syv kommuner. – Der er en tæt sammenhæng mellem vores fysiske og vores mentale sundhed. Hjerteforeningen træder ind i partnerskabet ABC for mental sundhed for at få mere fokus på det psykiske aspekt af at forebygge og leve med hjerte-kar-sygdom og at leve med hjertekar-sygdom, forklarer forebyggelseschef i Hjerteforeningen, Morten Ørsted-Rasmussen. ABC står for Act-Belong-Commit, et koncept med afsæt i en australsk forskningsbaseret indsats, som har vist sig effektiv i forhold til en lang række vigtige parametre på mental sundhed. Læs mere om ABC for mental sundhed på abcmentalsundhed.dk Jo bedre form, jo mindre slider hårdt fysisk arbejde 22% Rygning er en af de allerstørste trusler mod sundheden og noget af det farligste, danskerne udsætter deres kroppe for. På trods af det fortsætter 22 procent af befolkningen – mere end hver femte – med at ryge. Ny undersøgelse af danskernes rygevaner viser, at andelen af rygere ikke er faldet siden 2011. Et kæmpe problem, mener Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen, som hvert år går sammen om at undersøge danskernes rygevaner. Rygning er skyld i en fjerdedel af alle dødsfald i Danmark. Østerbroundersøgelsen, hvor MOTION 20.000 repræsentative dan- skere følges med henblik på udvikling af hjerte-kar-sygdomme, viser en tendens til, at hårdt fysisk arbejde øger risikoen for atrieflimren. Eksempelvis har stilladsarbejdere og flyttefolk 40 procent større risiko for at få atrieflimren. Og personer med moderat fysisk arbejde som sygeplejersker, SOSUassistenter, rengøringspersonale og postbud har en 20 procent større risiko sammenlignet med personer, hvis arbejde ikke er fysisk hårdt. – Personer med fysisk hårdt arbejde, har behov for at træne både kondition og styrketræning ved siden af deres arbejde for at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Det er vigtigt at træne konditionstræning for at blandt andet at øge kroppens arbejdskapacitet og sænke blodtrykket. Jo bedre form, du er i, jo mindre slider et hårdt fysisk arbejde på hjerte og kredsløb. Derfor kunne det være relevant for visse faggrupper at have mulighed for at træne i arbejdstiden. En ordning, som vi fx allerede kender for brandfolk, forklarer rådgiver og fysioterapeut i Hjerteforeningen Dorthe Kjærgaard-Jensen. Ny hjerteklaptype måske på vej Forskere på Aarhus UniversiFORSKNING tetshospital og Aarhus Universitet har undersøgt et nyt biologisk skabelonmateriale udvundet fra grises tyndtarme. Materialet kan måske bruges til en ny og bedre hjerteklaptype. Der er nemlig brug for at tænke nyt. Patienter med ødelagte hjerteklapper kan i dag få enten en mekanisk eller en biologisk hjerteklap (fra kalv eller gris), men hjerteklapperne har flere begrænsninger. Det nye skabelonmateriale har struktur som pergament og kan foldes til et rør, som efter implantation i hjertet forventes at stimulere celle-indvækst over tid. Denne klaptype er blevet implanteret i syv grise på 60 kg, og alle syv nye klapper var tætte og fungerede straks efter implantation. Måden, klappen lukkede sammen på (koaptationen), var mere udtalt i den nye klaptype, hvilket er lovende i forhold til holdbarhed af klappen. Forskningen er ledet af læge og ph.d. fra Aarhus Universitetshospital, Diana M. Røpcke Lyager. Hjerteforeningen har bl.a. støttet med forskningskroner. MARTS 2018 · HJERTELIV 5
Download PDF fil