Genoptræning HJERTEMOTION (Arkivfoto) Hjertemotionister støtter hinanden til at holde ved den vigtige træning efter hjertesygdom (Arkivfoto) – Jeg oplever, at deltagerne har brug for at udveksle erfaringer om, at deres tilværelse har forandret sig, fordi de er blevet hjertesyge. De kan være bange op til en operation, de kan dele erfaringer om at leve med et fremmedlegeme i kroppen, fx en ICD, og de kan også have brug for at tale om, at de har ændret sig som person. Flere deltagere fortæller, at de havde færre bekymringer, før hjertesygdommen ramte. Som de fx siger: ”før var jeg mere fri og glad, nu er jeg mere trykket”, gengiver Anna Marie Sander. Vi bliver en del af hinandens liv på godt og ondt. Deltagerne deler sorger og glæder” Anna Marie Sander, frivillig i Hjerteforeningen og tovholder for Hjertemotion i Vejen – Jeg oplever, at det skaber personlige relationer at lytte til hinanden. Og det at tale om tanker og følelser omkring hjertesygdommen gør, at de bliver mere trygge og glade for at komme i gang med motion. Utrygheden over at skulle i gang bliver markant mindre, siger Anna Marie Sander. Samtalerne drejer sig ikke kun om hjertesygdom. Der er i kaffestunden en fri og hjertelig tone, godmodige drillerier og uforpligtende snak om stort og småt, for Hjertemotion skal også være et frirum fra sygdom. – Udover at deltagerne bliver fysisk bedre, så hygger de sig, og de hjælper hinanden med at holde ved træningen. Fx ringer de til hinanden, hvis de ikke er dukket op, så de holder hinanden fast på træningen, siger Anna Marie Sander. OM HJERTEMOTION På holdene kan hjertepatienter udvikle og vedligeholde deres genoptræning og hjertesunde livsstilsændringer. Træningen foregår i trygge rammer med en underviser, oftest en fysioterapeut, der har en solid faglig viden til at vejlede hjertepatienter. Et forløb strækker sig over 32 uger, og deltagerne mødes en gang om ugen i halvanden time. Aktuelt tilbyder 76 lokalforeninger Hjertemotion med i alt 183 aktive hold. I nogle kommuner er der 1 hold, i andre 5-6 hold og i en enkelt kommune 17 hold. Læs mere på hjerteforeningen.dk/ hjertemotion Her kan du også finde det hold, der er tættest på dig. FEBRUAR 2020 · HJERTELIV 39
Download PDF fil