Børnene får straks hen- tet hjælp, da 41-årige Malene får hjertestop Oscar, Carl og Ingrid holder hovedet koldt, da deres mor får hjertestop. Børnene får hurtigt ringet 1-1-2 og får hentet naboerne Henrik og Marianne M alene Kjeldmand har lokket sine tre børn med på en gåtur. Det er dagen før nyt- årsaften, og de trænger til frisk luft. Børnene brokker sig. – Jeg siger til dem, at hver gang de brokker sig, får de et kys. Ingrid på 9 år vil gerne have kys, så hun brokker sig med vilje, mens Carl på 13 år og Oscar 15 år prøver at undgå kys, gri- ner Malene. Da de kommer hjem fra gåturen, får Malene det skidt. – Jeg bliver svimmel, konfus, har det koldt og varmt på samme tid. Jeg siger til Oscar, at han skal hente hjælp hos naboen, og at de skal tage en hjertestarter med. Jeg aner ikke, hvor det kommer fra, for jeg har aldrig haft problemer med hjertet før, siger Malene. Malene ringer til akutlægen, og mens hun venter på at komme igen- nem, mister hun bevidstheden. Carl overtager straks telefonen. – Jeg fortæller lægen, at mor er faldet om. Lægen siger, at jeg skal lægge på og ringe 1-1-2, fortæller Carl. Ingrid står ved siden af sin mor. – Mor laver pludselig en snorkelyd, og så løber jeg bare i strømpesokker ud efter Oscar for at sige, at han skal skynde sig. Børnene og Marianne sidder i rundkreds Marianne Vestergaard og Henrik Knudsen sidder i deres køkken, da Oscar ringer på. – Oscar fortæller, at mor ikke har det så godt, husker Marianne. – Da vi kommer hjem til Malene, ligger hun og raller på gulvet. Henrik rusker i hende, men hun reagerer ikke. Jeg bemærker, at hun er blå om læberne, og så går Henrik straks i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt, fortæller Marianne. – Jeg ved instinktivt, at jeg skal have børnene væk. De skal ikke se deres mor sådan. Vi henter nogle dyner og sætter os i gangen i en rundkreds. Vi holder hinanden i hånden, siger Marianne. Ambulancen og lægebilen kommer, og da Malene er stabiliseret, bliver hun kørt med fuld udrykning til Aarhus Universitetshospital. Lægerne finder ud af, at Malenes hjertestop skyldes, at hun har en ekstra ledningsforbin- delse i hjertet. De brænder den ekstra ledningsforbindelse væk. – Den første tid er jeg bange for at få hjertestop igen, men jeg har snakket meget med lægerne om, at det ikke kan ske igen, siger Malene. Nu står der 1:1 Ifølge Malene findes der ingen, der er mere stolt af sine børn, end hun er. – De holder hovedet koldt og hand- ler alle tre. Nu står der 1:1, sagde jeg til dem, da jeg vågnede på hospitalet. Jeg har givet dem liv, og nu har de givet mig liv, siger Malene. HJERTEGALLA SÅDAN HAR MALENE DET I DAG Malene har det godt igen. Hjertestoppet skyldtes en ekstra ledningsforbindelse i hjertet, som nu er brændt væk. Malene går stadig til genop- træning. Også Marianne er imponeret over børnene. – Det er helt utroligt, at de tre børn kunne bevare roen, siger hun og til- føjer: – Jeg bliver stadig helt berørt, når jeg ser Malene. Når man har været vidne til et hjertestop, går det ekstra meget op for én, hvor dyrebart livet er, og at det er utroligt vigtigt, man hand- ler, hvis nogen har brug for hjælp, siger Marianne. Henrik er på togt med et af Søværnets skibe, så han har ikke haft mulighed for at udtale sig til artiklen. Fra venstre: Ingrid, Carl og Oscar med deres mor Malene og naboen Marianne. Foto: Andreas Bang Kirkegaard FEBRUAR 2022 · HJERTELIV 37
Download PDF fil