Arv TESTAMENTE ”Børn betyder meget for os – uanset hvor i verden, de er. Så derfor var det naturligt for os at sige, at arven skulle gå til børnenes fordel” Annelie Harboe – Da vi ikke har børn, var det vigtigt for os, at pengene ender et sted, hvor det kommer til gavn, når den sidste af os ikke længere er her. Og vi har jo allerede betalt skat af pengene én gang, så derfor gav det god mening for os at testamentere til Hjerteforeningen, siger Annelie og rejser sig fra den bløde lænestol i stuen og går ind til spisebordet. Hun har til anledningen fundet en konvolut med billeder frem. For nyligt har ægteparret medvirket i en række indslag for Hjerteforeningen, blandt andet et tvspot, som indebar besøg af et filmhold og en fotograf. Hun viser billederne frem fra dagen. Det var en sjov og spændende oplevelse, fortæller parret. – De kom jo 15 mand og var så flinke og rare. Vi skulle sminkes, danse og spille kort. Og så fik vi en masse gode billeder ud af det, siger Henning Harboe grinende og forklarer, hvorfor de medvirkede: – Vi synes, at det er vigtigt at støtte den gode sag. Der er nok mange, som ikke tænker over, at det kan være en god idé at inkludere velgørenhedsorganisationer i testamentet. Børnene i fokus Da Henning og Annelie Harboe ikke fik børn selv, fik de i stedet et ønske om at støtte og hjælpe børn på andre måder. I dag gør de det blandt andet igennem deres medlemskab af Hjerteforeningen og støtter derigennem forskning i bl.a. medfødte hjertesygdomme. Og så er de sponsorforældre til børn i Indien og Brasilien gennem PlanBørnefonden. – Børn betyder meget for os – uanset hvor i verden, de er. Så derfor var det naturligt for os at sige, at arven skulle gå til børnenes fordel. Og der er jo nogle børn, som fødes med hjerteproblemer, så derfor har vi valgt, at det er den forskning, som vi især tilgodeser både i testamentet og i månedlige bidrag, siger Annelie Harboe og bliver suppleret af sin mand: – Forskning i hjerte-kar-sygdomme er dyrt, så det kræver, at der er nogen, som donerer penge. Det handler jo om at få endnu flere hjerter til at pumpe og pumpe længere. Se videoen med Annelie og Henning Harboe og læs mere om at testamentere til velgørenhed på hjerteforeningen.dk/arv BESTIL VORES TESTAMENTEGUIDE og læs mere om arv og testamente samt vores støtte til hjerteforskning Hvis du ønsker, at en del af din arv skal gå til forskning i hjerte-kar-sygdomme, skal du oprette et testamente. Du kan bestille Hjerteforeningens testamenteguide, som bl.a. giver svar på: • Hvad sker der, hvis jeg ikke opretter testamente? • Hvem kan jeg testamentere til? • Hvordan opretter jeg et testamente? Guiden kan bestilles på hjerteforeningen.dk/arv eller ved at kontakte Hjerteforeningens jurist, som du også kan henvende dig til med spørgsmål til arv og testamente: Ann Marie Panduro Chefjurist i Hjerteforeningen Telefon: 33 66 99 00 Email: arv@hjerteforeningen.dk 26 HJERTELIV · MAJ 2019 TIL ENGHØJREDRITNESAARGV Vejledning om testamente, arv og gaver
Download PDF fil