Tema ARBEJDSFASTHOLDELSE liv. Den første tid efter min fyring, kunne jeg end ikke få mig selv til at sætte mig ind i min stue om dagen, fortæller Lene, der de seneste 20 år har passet op til fem mindre børn ad gangen i sit hjem i Thisted. Lene lider blandt andet af hjertesvigt, men det vidste hun ikke for lidt over et år siden. Hun gik ganske vist til læge, men det var mest fordi, hendes akillessener generede hende, når hun fx gik en rask tur med sin mand. – Da jeg tog afsked med min læge, nævnte jeg, at jeg også havde lidt hjertebanken, sov dårligt og ikke følte mig på toppen. Lægen bad mig blive og lyttede på mig, fortæller Lene. Og så gik det stærkt. Forskudt hjerteslag Få dage efter, Lene gik til læge med ondt i hælene, var der klar besked fra et EKG og en hjertelæge fra Aalborg Universitetshospital: Lene havde venstresidigt grenblok, som fik hendes hjerte til at slå forskudt. Senere blev hun ultralydsskannet og fik at vide, at hendes hjerte også var for stort og pumpede på mindre end halv kraft. Efter beskeden om hjertesvigt kom Lene, der allerede var sygemeldt, i medicinsk behandling og begyndte på et rehabiliteringshold sammen med andre hjertepatienter. – Da jeg fik at vide, at jeg var syg, tænkte jeg, at det simpelthen, ikke kunne passe. Jeg troede, min hjertebanken og dårlige søvn skyldtes stress eller overgangsalder. For et år siden vandrede jeg i de norske fjelde. Dér fejlede jeg intet. Det er stensikkert. Fyret efter to måneder 9. maj 2019 står tydeligt i Lenes hukommelse. Klokken 8.30 skulle hun til møde på sin arbejdsplads for at drøfte sine muligheder for at vende tilbage. Lene så frem til mødet, for ud over en kort telefonsamtale dagen inden, hvor hendes leder inviterede til mødet, havde hun ikke hørt fra ham siden, hun meldte sig syg den 4. marts – samme dag, hun var til læge. Lene fortæller, at hun altid har enten sin mand eller et af sine fire voksne børn med, når det handler om hendes hjerte. To par ører lytter bedre end ét. Men til mødet med lederen var Lene alene. – Min leder sad med et papir i hånden, da jeg kom ind. Så længe, jeg var under udredning, og man ikke vidste, hvornår jeg ville kunne vende tilbage til mit job, kunne han ikke gøre noget for mig, sagde han. Tillidsrepræsentanten sagde ikke et ord. Så fik jeg min fyreseddel, og mødet var slut. Lene er stadig rystet over den behandling, hun fik, fortæller hun. Især set i lyset af, at hun ikke var blevet indkaldt til ”en eneste omsorgssamtale” op til fyringen, og at hendes chef ”overhovedet ikke var interesseret” i at høre, hvordan hun havde det. I september fik Lene diagnosen dilateret kardiomyopati. Ikke som de andre På sit rehabiliteringshold mødte Lene andre hjertepatienter, som hun udvekslede erfaringer med. Her blev hendes følelse af at være blevet uretfærdigt behandlet af sin tidligere arbejdsgiver forstærket. – På holdet var jeg den eneste, der var blevet fyret. Jeg følte mig alene med mine oplevelser. De andre havde et job at komme tilbage til eller havde mulighed for at gå sygemeldt i en længere periode. Det må være rart ikke at skulle forholde sig til alt det, jeg har skullet forholde mig til det seneste år. Jeg føler, jeg blev syg og fyret fra den ene dag til den anden. Havde det ikke været for min mand, mine børn, svigerbørn og venner, ved jeg ikke, hvordan jeg ville have klaret det, siger Lene. Føler sig mistænkeliggjort Fire uger efter sin sygemelding blev Lene indkaldt til sit første møde i jobcentret. Hun er stadig på sygedagpenge og skal til statusmøde hver fjerde uge. – Jeg får ondt i maven flere dage, før jeg skal derned. Det er så flovt at sidde over for en fremmed og snakke om mit helbred. Jeg føler, jeg skal forklare og forsvare min sygdom. Men der er jo ikke noget, jeg hellere vil end at komme til at arbejde igen. Jeg føler mig mistænkeliggjort, fordi ingen kan se, jeg er syg. Jeg ville næsten ønske, at jeg led af en mere synlig sygdom. Lenes mand er altid med på jobcentret, fortæller hun. For især til de første møder lukkede hun ned og kunne dårligt nok huske, hvad sagsbehandleren havde sagt, fortæller hun. Med hendes egne ord kørte hun sur i at skulle passe ind i ”de mange regler, paragraffer og kasser.” I januar fik Lene en biventrikulær pacemaker, som får hendes hjerte til at slå i takt. Det betyder bedre nattesøvn og med tiden forhåbentlig også mere energi, så hun kan tage et nyt arbejde. Gerne et, der ikke er så fysisk hårdt som dagplejer. Indtil da holder Lene sig i gang på sin nye elcykel – og fortsætter med at stå op klokken halv seks. MAJ 2020 · HJERTELIV 13
Download PDF fil