Tema ARBEJDSFASTHOLDELSE Til spørgsmålet om, hvorfor hjertepatienter kan fortælle om vidt forskellige forløb og reaktioner fra deres arbejdsgiver og kommunen, når de bliver sygemeldt, findes der ikke ét klart svar på: – Det handler om noget så banalt, som at arbejdsgivere, kommuner og sygemeldte er forskellige. En arbejdsgiver i en lille privat virksomhed kan strække sig langt for at beholde en medarbejder. En stor offentlig arbejdsplads kan gøre det samme. Eller det stik modsatte. En afskedigelse kan bunde i, at arbejdsgiveren ikke kan finde en jobfunktion, den syge kan omplaceres til. Måske er virksomheden ikke oplyst om de muligheder, der findes for kompensation. Eller måske benytter virksomheden ikke handlemulighederne i tilstrækkeligt omfang, siger Malene Stærmose. Selv om der er en overordnet lovgivning, som skal overholdes, er der forskel på, hvad den enkelte kommune prioriterer og hvordan. Det kan også medvirke til en form for ulighed. Fx har nogle kommuner større fokus på arbejdsfastholdelse end andre kommuner og har egentlige fastholdelseskonsulenter ansat. Hyppige sagsbehandlerskift kan også have betydning for den sygemeldtes sag. Det hører Malene Stærmose tit fra hjertepatienter, fortæller hun. Endelig kan den sygemeldte selvfølgelig også spille en rolle i sit eget forløb. Måske kommunikerer han eller hun ikke tydeligt nok med arbejdsgiver og jobcenter, fordi det er svært at rumme i en i forvejen sårbar situation. Overhalet indenom Malene Stærmose fortæller, at mange af de patienter, der ringer til Hjertelinjen, har svært ved at finde balancen på de tre ben, de pludselig skal stå på: – Mange af patienterne er i krise og har nok at gøre med et erkende, at de er blevet syge. Og ud over behandlingssystemet skal de forholde sig til jobcentret, som skal følge op på sygdomssagen i kommunen samt til arbejdsgiver, som skal indkalde til sygefraværssamtale på arbejdspladsen. Patienterne føler sig typisk alene og siger tit, at de føler sig overhalet indenom. Når Malene Stærmose eksempelvis oplyser om patientrettigheder, hører hun tit ”det ville jeg ønske, jeg havde vidst noget før” fra patienten i røret. Det kan fx være, at en patient sent i et forløb bliver klar over, at der findes en støtteordning, der kunne have hjulpet ham eller hende tilbage i job tidligere. Adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, udtrykker frustration på patien- 16 HJERTELIV · MAJ 2020
Download PDF fil