Tema ARBEJDSFASTHOLDELSE er det meget individuelt ifølge Malene Stærmoses erfaringer. At én person med fx hjertesvigt kommer tilbage til sit arbejde på almindelige vilkår, mens en anden med hjertesvigt kommer i flexjob, kan også være med til at give indtryk af ulighed på området. Det skyldes, at det ikke er diagnosen i sig selv, som afgør, hvilken hjælp og støtte man kan få, men hvordan diagnosen påvirker den syges arbejdsevne, forklarer socialrådgiveren. Andre sygdomme som kræft, KOL og diabetes kan også spille en rolle i forhold til, om den hjertesyge vender tilbage til sit job. Hvor syg han eller hun opfatter sig selv og vedkommendes egne forventninger til at vende tilbage har også betydning, ifølge Sidsel Marie Bernt Jørgensen: – Har du positive forventninger og en tro på, at du vender tilbage, har du større chance for at genoptage dit job. Er du mere usikker på, om du kommer tilbage, har det en negativ effekt, siger hun. Hjerteforeningens forsker forventer at have de første forskningsresultater klar i begyndelsen af 2021. Men allerede nu peger hun på nogle områder, som kan være med til at gøre det nemmere for hjertepatienter at vende tilbage i arbejde: – Den forskning, der er på området, tyder på, at en tværfaglig indsats, som indeholder både fysisk træning, patientuddannelse og rådgivning, har bedre effekt end indsatser, der kun rummer ét af de elementer. Det ser også ud til, at en god tværfaglig kommunikation mellem de forskellige fagpersoner har stor betydning. Med vores forskning håber vi at blive endnu klogere på, hvordan danske hjertepatienter bedre støttes tilbage i arbejde arbejde, siger Sidsel Marie Bernt Jørgensen. Sidsel Marie Bernt Jørgensen ph.d.-studerende i Hjerteforeningen Malene Stærmose socialrådgiver i Hjerteforeningen 18 HJERTELIV · MAJ 2020 Gode råd fra Hjerteforeningens socialrådgiver: 1. Hold dig orienteret i din sag med kommunen/jobcentret. Hvis du ønsker det, har du ret til aktindsigt. 2. Gør hvad du kan for at opnå en god dialog med kommunen/jobcentret. Betragt dem som en vigtig samarbejdspartner. tilbagevenden og fastholdelse af syge medarbejdere. Og nogle faglige organisationer tilbyder også bisidderbistand til møder på jobcentret. Tag fat i din fagforening og forklar dem din situation. Tillidsrepræsentanten på dit arbejde kan også være en god hjælp. 3. Søg information og spørg om det, du ikke forstår. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Du er ikke til besvær, og du har krav på et klart svar. 4. Hav en besidder med til vigtige møder. Det kan være stressende at skulle overskue de mange kontakter, der følger med at være blevet syg. Hospital, genoptræning, egen læge, arbejdsgiver, jobcenter mv. Du kan følges med eksempelvis din ægtefælle, søster, veninde eller en god nabo. 5. Brug din fagforening og tillidsrepræsentant. Er du med i en fagforening, kan du få hjælp til ansættelsesretlige spørgsmål, herunder afskedigelse i forbindelse med sygdom. Mange faglige organisationer deltager i såkaldte rundbordssamtaler på arbejdspladsen i forbindelse med 6. Vær opmærksom på arbejdsfastholdelsesinitiativer i sygedagpengeloven. Nogle af disse initiativer har du som sygemeldt ret til selv at anmode om: Du kan anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis du er eller forventer at være syg i mere end otte uger. Fastholdelsesplanen kan beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage. Den kan også beskrive, hvordan I sikrer, at du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. Du kan også anmode om brug af ”fast-track-ordning.” Det er en ordning, hvor både du og din arbejdsgiver kan anmode kommunen om at iværksætte en ekstra-ordinær tidlig indsats. Derved kommer arbejdsfastholdelsesindsatsen i gang tidligere. Der findes en række ordninger som eksempelvis § 56-aftale og Personlig assistance til at fastholde syge medarbejdere. Ring til Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00, hvis du vil høre mere om mulighederne. Vidste du, at … … hjertepatienter over 50 år og personer med et lavt uddannelsesniveau er mindre tilbøjelige til at vende tilbage til deres job? Det har store konsekvenser både menneskeligt og samfundsøkonomisk i form af tabt arbejdsfortjeneste og produktionstab. Har du positive forventninger og en tro på, at du vender tilbage, har du større chance for at genoptage dit job. Kilde: Sidsel Marie Bernt Jørgensen, forsker i Hjerteforeningen
Download PDF fil