”Selvom jeg har lært at leve med min hjertesygdom, var jeg ikke forberedt på, at jeg også kan blive ramt af coronavirus. Jeg har aldrig prøvet noget, der er så hårdt” Corona SMITTERISIKO virus. Jeg har aldrig prøvet noget, der er så hårdt, siger hun. Da skolerne lukker op igen efter påskeferien, glæder Benjamin sig til at starte og møde sine kammerater. Men beskeden fra myndighederne slår benene væk under Karina Lindgaard. – Er det forsvarligt at aflevere ham på en skole med 230 andre børn? Hvordan skal det gå? Hvad nu, hvis han bærer smitte med hjem til mig? Tankerne kører rundt, og jeg får ikke lukket et øje om natten. Det skærer dybt i mig, at jeg ikke kan sende min søn afsted, fordi han savner sine venner og kommer til at gå glip af alt det sociale, siger Karina Lindgaard. For at beskytte sig selv mod smitte har hun besluttet, at hun et stykke tid endnu holder sin søn hjemme og fortsætter med at undervise ham, så han ikke glemmer alt om tal og bogstaver. Håber på en vaccine Forskere rundt om i hele verden arbejder i øjeblikket på at udvikle en effektiv vaccine mod coronavirusset. Den sætter Karina Lindgaard sin lid til, selvom hun godt ved, at det kan have lange udsigter, før en vaccine er klar til at blive testet på mennesker. – Mine bekymringer er ikke slut, selvom samfundet lige så stille åbner op. Jeg vil stadig være nervøs og bange for at blive smittet, så længe der ikke er en vaccine, der kan hjælpe mig og andre hjertepatienter, siger hun. Red.: Hjerteliv interviewede Karina Lindgaard i begyndelsen af april. Ved redaktionens afslutning besluttede myndighederne at genåbne dele af det danske samfund. Fotograf Kristian Brasen holder afstand og har sprittet alt udstyr m.m. af for at undgå enhver form for smitterisiko. MAJ 2020 · HJERTELIV 25
Download PDF fil