Opskrifter FISK OG SKALDYR Fuldkornsspaghetti vongole med spicy tomatsalat Serverer du den velkendte pastaret med fuldkorn og grønsager, er der velsmagende, mættende, sund hverdagsmad på menuen 4 personer DET SKAL DU BRUGE Tomatsalat ½ kg solmodne tomater 1 grøn chili 2 ferskener 1 potte frisk basilikum 2 spsk. balsamicoeddike evt. mindre efter smag ½ tsk. flagesalt Peber Spaghetti vongole 2 kg muslinger, fx blåmuslinger og/eller hjertemuslinger 1 løg 1 fed hvidløg 1 lille spidskål 100 g babyspinat 1 spsk. olivenolie 2 dl hvidvin 2 dl grønsagsbouillon 300 g fuldkornsspaghetti ½ tsk. flagesalt Peber 3-4 kviste persille SÅDAN GØR DU Tomatsalat Skær tomaterne i kvarte. Hak chilien fint. Halvér ferskenerne, fjern stenene og skær ferskenerne i tern. Skyl basilikum. Vend tomater med chili, ferskener og basili- kum, og smag salaten til med balsamicoeddike, salt og peber. Spaghetti vongole Skyl muslingerne godt i koldt vand. Lad dem eventuelt ligge lidt i vandet. Tag muslingerne op, rens dem og fjern skægget. Kassér de muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod kanten af vasken. Pil og hak løget. Pres hvidløget. Fjern de yderste blade af kålen. Halvér og fjern stokken. Snit kålen fint. Skyl og rens spinaten. Varm olien i en stor gryde, og svits løg, presset hvidløg og kål, uden at det tager farve. Tilsæt muslinger og hæld hvidvin og bouillon ved. Læg låg på gryden og damp under låg i ca. 5 minutter. Tilsæt spinat og vend forsigtigt rundt, til den falder sammen. Smag retten til med salt og peber. Kog spaghetti som angivet på emballagen og afdryp. Vend spaghetti med muslinger, kål, væde og spinat, og drys hakket persille over. Servér med spicy tomatsalat. Energi pr. person 2700 kJ/650 kcal Kulhydrat 75 g Fedt 13 g, heraf 2 g mættet fedt Frugt og grønt pr. person 385 g MAJ 2020 · HJERTELIV 49
Download PDF fil