Q10 Naturlægemidler FUP OG FAKTA H vad er fup, og hvad er fakta? Gavner kosttilskud egentlig hjertet, og kan det påvirke min hjertemedicin? Det er nogle af de spørgsmål, som flere og flere ringer ind om til Hjertelinjen og efterlyser sparring omkring naturlægemidler og kosttilskud. Det oplever Lotte Juul, som er diætist i Hjerteforeningen og rådgiver på Hjertelinjen. – Vores erfaring er, at mange oplever, at det kan være svært at tage hul på snak- ken med lægen om naturlægemidler. De går i stedet i gang på egen hånd med naturlægemidler, som potentielt kan ned- sætte virkningen af den hjertemedicin, de tager, siger hun. En øjenåbner Netop patienternes perspektiv er med i en rapport, som udkom sidste år af Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi og Hjerteforeningen. Rapporten blev til blandt andet på bag- grund af en stigende efterspørgsel fra patienter i klinikken på mere viden om naturlægemidlers virkning og bivirkning på hjertemedicin samtidig med, at den tilgængelige viden om emnet var meget sparsom. Det forklarer læge og ph.d. Anne- Marie Schjerning, der er ansat på afde- lingen for hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital og i Hjerteforeningen. – Det har været lidt af en øjenåbner, fordi det viste sig, at patienterne ikke oplever, at der i konsultationen er tid til at snakke om brug af naturlægemidler. Nogle føler sig tilmed skældt ud, når de fortæller, at de tager naturlægemidler. Derfor bør vi have øget fokus på patienternes forbrug af naturlægemidler som en del af medicin- gennemgangen, ligesom det er vigtigt at få belyst, hvor stort problemet reelt er, så vi kan uddanne og vejlede patienterne, siger hun. Lotte Juul har dykket ned i forskningen og giver dig svar på nogle af de spørgsmål, hun får fra patienter og pårørende, når de kontakter Hjertelinjen. Forskellen på kosttilskud og naturlægemidler? I Danmark skelner man mellem natur- lægemidler og kosttilskud. Kravene til do- kumentation er størst for naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater, mens der kræves mindre dokumentation for godkendelse af kosttilskud. Naturlægemidler tages typisk for at forebygge og behandle lettere sygdomme, så deres effekt skal dokumenteres. Naturlægemidler indeholder stoffer, der forekommer i naturen enten i plante- eller dyreriget. Eksempler på produkter er: fiskeolier, Q10, Ginkgo Biloba, ingefær og hvidløg. Stærke vitamin- og mineralpræparater er lægemidler til at forebygge eller behandle vitamin- og mineralmangel. De indeholder derfor langt højere doser af vitaminer og mineraler end det anbefalede daglige indtag. Naturlægemidler samt stærke vita- miner og mineraler skal godkendes ifølge lægemiddelloven og registreres af Læge- middelstyrelsen, før de må forhandles. Kosttilskud er et supplement til kosten i form af vitaminer, mineraler, urter eller andet og ikke et lægemiddel. Kosttilskud hører under Fødevarelovgivningen og skal registreres i Fødevarestyrelsen, før de kan forhandles. JUNI 2021 · HJERTELIV 23
Download PDF fil