Ny viden SMÅKARSYGDOM Brystsmerter hos kvinder skyldes ofte småkarsygdom Smerter i brystet hos kvinder kan ofte forklares med, at de lider af småkarsygdom. Det viser resultater fra et omfattende forskningsprojekt på Bispebjerg Hospital, hvor hjertelæger har undersøgt over 7.000 kvinder med brystsmerter. Projektet har fundet en effektiv metode, som gør det lettere at påvise sygdommen AF KIM ANDREASEN OG METTE STOUGAARD • FOTO CLAUS PEUCKERT H vis du som kvinde har brystsmerter, uden de forsnævringer i hjertets blodkar, som ofte – især hos mænd – kan forår- sage smerterne, kan det skyldes, at du lider af småkarsygdom. Det viser resultaterne af et stort projekt, hvor hjertelæger på Bispebjerg Hospital med støtte fra Hjerteforeningen har undersøgt mere end 7.000 kvinder indlagt eller henvist til udredning for brystsmerter. Resultaterne af projektet er blevet offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift European Heart Journal. Ingen gavn af ballonbehandling Professor og overlæge på Bispebjerg Hospital Eva Prescott har ledet projektet. Hun fortæller, at brystsmerter er et af de hyppigste symptomer på hjertesygdom. – Det kan skyldes forsnævringer i hjertets blodkar, hvilket man ofte ser hos mænd. Men hos hovedparten af kvinder med ondt i brystet forholder det sig an- derledes. Hos cirka to tredjedele af kvinder med brystsmerter, som kom ind til en undersøgelse af deres kranspulsårer (KAG), fandt vi ingen forsnævringer i hjertets kranspulsårer. De har derfor ingen gavn af den ballonbehandling, som er den typiske behandling. Vi ville derfor finde ud af, hvad der så kunne være årsagen til bryst- smerterne hos de her kvinder, siger hun. Gode og effektive metoder Fra starten havde hjertelægerne dog al- lerede en idé om, at smerterne i brystet hos kvinder kan skyldes sygdomme ude i de små kar – såkaldt småkarsygdom. – Vi vidste, at småkarsygdom kunne forårsage dårlig blodforsyning og mangel på ilt i hjertet og dermed smerter. Men den diagnose har vi ikke været gode til at stille, fordi man ikke kan benytte de generelle diagnostiske metoder ved hjertesygdom til at påvise småkarsygdom. Det gør, at de her kvinder ofte bliver ved med at have brystsmerter, som er forbundet med angst og nedsat livskvalitet. En vigtig del af pro- jektet har derfor også været at identificere gode og effektive metoder til at undersøge de her kvinder for småkarsygdom, forklarer Eva Prescott. ”Vi vidste, at småkarsygdom kunne forårsage dårlig blodforsyning og mangel på ilt i hjertet og dermed smerter. Men den diagnose har vi ikke været gode til at stille, fordi man ikke kan benytte de generelle diagnostiske metoder ved hjertesygdom til at påvise småkarsygdom” Eva Prescott, professor og overlæge på Bispebjerg Hospital En del havde småkarsygdom De 7.000 kvinder med brystsmerter blev alle screenet for, om de havde forsnævring- er i hjertets blodkar eller tidligere havde haft andre hjertesygdomme. Tilbage var 1.853 uden hverken tidligere hjertesyg- domme eller forsnævringer, som ønskede at deltage i forskningsprojektet. 38 HJERTELIV · JUNI 2021
Download PDF fil