Ifølge Anni Skarsholt Jørgensen mang- ler der stadig kendskab til småkarsygdom mange steder i sundhedsvæsenet. Og det på trods af, at op imod 40.000 kvinder, anslår Eva Prescott professor og overlæge på Bispebjerg Hospital, skønnes at leve med konstante smerter i brystet, som for manges vedkommende ikke skyldes de forsnævringer i hjertets blodkar, som ellers kunne forklare smerterne. Ny metode betyder alt Hun glæder sig derfor over den nye forsk- ning fra Bispebjerg Hospital, hvor man har fundet en effektiv og tilgængelig metode til at diagnosticere småkarsygdom. – Når kvinder med brystsmerter kan få en diagnose, så falder de til ro. Så skal de ikke ringe 112 hver gang brystsmerterne kommer. Nu ved de, hvad det er for en sygdom, og ikke mindst, at den ikke er farlig i sig selv. Man dør ikke af småkarsyg- dom. Det betyder alt, at man nu har fundet en lettere metode til at finde ud af, om brystsmerterne skyldes småkarsygdom. Nu er det vigtigt, at den metode bliver mere udbredt i sundhedsvæsenet. Det er ikke rimeligt, at nogen kvinder skal kæmpe i 10 år eller mere for at få en diagnose, siger Anni Skarsholt Jørgensen. Større risiko for blodprop og hjertesygdom Småkarsygdom alene er ikke farlig. Men den nye forskning fra Rigshospitalet viser, at kvinder med sygdom i de små kar har en større risiko for at få blodprop og hjerte- sygdom. Det er Anni Skarsholt Jørgensen et eksempel på. Efter hun fik konstateret små - karsygdom, har hun haft hele 10 blodprop- per og en blodprop i lungen. Hun oplever også, at flere af de andre medlemmer i patientforeningen for småkarsygdom ender ud med at få blodpropper, og det på trods af, at der ikke er nogen direkte sammen- hæng mellem sygdommen og hjerte-kar- lidelser. – Når man går og har ondt i brystet, er det også svært at få den motion, som man har brug for. Så bliver det galt med vægten og kolesteroltallet. Alle faktorer, der gør, at risikoen for at få en hjertesygdom vokser, siger Anni Skarsholt Jørgensen. Ret kort tid efter, at Anni Skarsholt Jørgensen fik konstateret småkarsygdom tilbage i 1990’erne, fik hun førtidspension. Smerterne forhindrede hende i at passe et arbejde. Hun har stadig brystsmerter både dag og nat og må både tage hjertemedicin og smertestillende. ”Jeg har kun gået fire år. Jeg har været rigtig heldig. Der er mange kvinder, som går helt op til 10 år uden en diagnose.” Anni Skarsholt Jørgensen Mange kvinder med brystsmerter kæmper med angst og usikkerhed, som Anni Skarsholt Jørgensen gjorde, inden hun fik diagnosen småkarsygdom. Ny viden SMÅKARSYGDOM JUNI 2021 · HJERTELIV 41
Download PDF fil