huske, at Theodor har udvist symptomer. Han søgte fx de stille beskæftigelser og spillede skak i stedet for fodbold. Men det i sig selv er ikke tegn på HUSK ORGANDONATIONSDAG Lørdag 13. oktober 2018 vil der være events over hele landet med fokus på at tage stilling til organdonation sygdom, så hun havde slået det hen med, at børn jo er forskellige. Taknemmelighed Efter mange undersøgelser blev Theodor medicineret og sendt hjem i god, stabil tilstand. Transplantation var endnu ikke på tale. – Han reagerede godt, og det gav os tid. Men efter syv-otte måneder fik han det mærkbart dårligere, og så skete der også noget i Kathleen. – Vi begyndte at sige “mon det er i denne uge, han kommer på venteliste?”. Vi kunne jo mærke, at det ville blive hans redning. Og under udredningen af, om Theodor overhovedet kunne blive transplanteret, oplevede jeg for første gang frygten for, at et nyt hjerte måske ikke var en mulighed. Og hvad så? Hvad hvis de siger nej? Så vidste vi jo godt, hvilken vej det ville gå. Det var en ny angst at stå med. Efter et år kom Theodor på venteliste til et nyt hjerte. Fem uger efter kom opkaldet. Også denne gang midt om natten. – Klokken var tre, og de sagde “Du ved sikkert godt, hvorfor vi ringer”. Tre kvarter senere blev vi hentet. Jeg var meget, meget bekymret for, om Theodor ville blive bange eller nervøs, men efter fem minutter i taxaen faldt han i søvn, og han sov hele vejen. Han var ikke bange. Men det var hans mor. – Ja, det var jeg. For første gang var jeg pårørende, og det er noget helt andet. At opleve de otte timers ventetid . Det var hårdt. Meget hårdere end selv at være den, der skal ind til operation. Også Theodors operation gik godt, og han og hans forældre kunne køre hjem efter tre ugers indlæggelse. I dag har både mor og søn det godt med deres nye hjerter. Normaliteten har atter indfundet sig, og Theodor, som i dag er 12 år gammel, klatrer og løber som andre drenge på hans alder. – Vi har det godt, ja. Og det har vi takket være to familier, der har sagt ja til at give livet videre. Det er jeg fyldt op af taknemmelighed over. Læs mere på hjerteforeningen.dk/organdonation SEPTEMBER 2018 · HJERTELIV 15
Download PDF fil