NOTER , STØT EN GOD SAG – eller to I løbet af efteråret vil det igen blive muligt at købe et armbånd fra Hjerteforeningen til fordel for forskning i hjerte-kar-sygdom. Denne sæson bliver det dog ikke nyproducerede armbånd, der vil være til salg, men nogle, der har ligget på lager fra de seneste års kampagner. Bl.a. Købmandshuset, herunder MENY, SPAR og Min Købmand, her sagt ja til at sælge armbåndene til gavn for hjertesagen – og miljøet. Så køb et armbånd og støt hele to gode sager. HJERTETOUREN På hjul i 24 timer for hjertesagen 34 deltagere på cykel i et døgn gav 206.024 kr. til Hjerteforeningen, da Hjertetouren blev afholdt på Flyvestation Værløse den 22.-23. juni. Tidligere professionel cykelrytter Frank Høj skød løbet i gang i solskin lørdag kl. 15, og så begav rytterne sig ud på den 5,1 km lange rute rundt på flyvestationen, som skulle tilbagelægges flest muligt gange de følgende 24 timer. Kl. 19 var der fællesspisning, og derefter gik rytterne en kold nat i møde, før solen stod op søndag, og der ikke var langt igen. Hele tiden stod trofaste heppere og klappede ved hver kørt omgang. Da klokken slog 15 søndag eftermiddag, fik følelserne frit løb, og flere ryttere var berørt af deres egen præstation, som var med til at sikre hjertesagen over 200.000 kr. i årets tour. Medaljer blev overrakt af Hjerteforeningens ambassadør Bubber, mens der blev skålet i velfortjent champagne. Læs mere på Hjertetouren.dk Bamser på børnehjerteafdelingen BØRNEKLUBBEN I løbet af efteråret får børnehjerteafdelingen, i første omgang på Rigshospitalet, fint besøg, når bamserne Sprutte og Hvalen vil blive delt ud til hjertebørn, der er indlagt på Rigshospitalets afdeling 4144. Figurerne kender børnene og deres familier måske fra bøgerne ”Noget på hjertet”, som udkom sidste år i tæt samarbejde med Børn, Unge & Sorg og støttet af Egmont Fonden. Bamserne skal være med til at skabe tryghed hos de indlagte børn og deres søskende og kan forhåbentligt blive en god ven. For børnene får selvfølgelig deres bamse med hjem, når de udskrives. Ambitionen er, at også børnehjerteafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital på sigt vil få bamser at dele ud til indlagte hjertebørn og deres søskende. Læs mere på boerneklubben.hjerteforeningen. dk/boegerne-noget-paa-hjertet SEPTEMBER 2019 · HJERTELIV 5
Download PDF fil