Hjertegalla BRITT BENBIXEN bedst: Gik humoristisk til værks og fortalte en anekdote: – Jeg sagde til lægerne: ”Ved I hvad. Jeg har for første gang i mit liv købt en bil, der hverken er meget gammel eller meget OM BRITT BENDIXEN, 78 ÅR Koreograf, danseinstruktør, mangeårig dommer i tv-programmet ”Vild med dans” og ny ambassadør for Hjerteforeningen • Født i 1942 • Datter af danselærerne Frode og Mitzi Bendixen • Opvokset på danseskolen Pejsegården i Husum • Blev danmarksmester i dans som 8-årig • Har trænet og studeret dans i bl.a. USA, England og Frankrig • Har været koreograf på flere film, revyer og musicals • Har udgivet selvbiografien ”Et lyst sind er ofte en viljessag” • I 2015 solgte hun ejendommen og danseskolen Pejsegården, som hun overtog driften af i 1975. Samtidig var hun med til at stifte sportsdanseforeningen Bendixen Dans. Her underviser hun stadig turneringspar • Medvirkede i spillefilmen ”Aldrig mere i morgen” fra 2017 • Mor til instruktør Niclas Bendixen, som hun har med den amerikanske koreograf Gene Nettles. Niclas er gift med skuespiller Trine Dyrholm, og de har Axel på 11 år • Er kæreste med Marianne Nybo gennem 24 år. Parret bor i Nordsjælland • 22. august er Britt Bendixen gæst til Hjerteforeningens velgørenhedsshow ”Hjertegalla”, der sendes på TV 2 CHARLIE • Det er p.t. uvist, om Britt Bendixen deltager som dommer i ”Vild med dans” til efteråret. Hun måtte melde afbud i 2019 på grund af sin hjerteoperation, men får hun muligheden i år, er hun klar til sin 16. – og sidste sæson – fortæller hun brugt. Jeg har virkelig ofret penge på mig selv og købt en cabriolet. Og hvis jeg ikke bliver opereret, kan jeg jo ikke komme ud at køre i den til næste sommer, så I er nødt til at sige, at jeg er frisk nok til at blive opereret. Som sagt, så gjort. Kom relativt hurtigt til kræfter Britt Bendixen blev indlagt på Rigshospitalet en aften i juli og skulle opereres næste morgen. Hendes kæreste, Marianne, kørte hende til København fra deres hjem i Nordsjælland. – Vi kørte ind gennem Jagtvej, og jeg tænkte på, om jeg nogensinde ville se de bygninger, vi passerede, igen. Jeg var både meget nærværende og helt ved siden af mig selv, fortæller Britt Bendixen. Operationen gik heldigvis som den skulle, og Britt Bendixen genvandt relativt hurtigt sine kræfter. Og da den hjertekirurg, der havde opereret hende, kom og hilste på, gav hun ham en særlig kuglepen, som hun plejer at give til særligt talentfulde danseelever. – Jeg sagde til lægen, at jeg fra sygeplejerskerne havde hørt, at det var et usædvanligt fint lille ar, han havde givet mig, og så sagde han – han var en rigtig Ingmar Bergman-type – ”nu er det jo således, at danselærerinder indimellem er i selskabstøj, og så tænkte jeg, at hvis du en dag skal i en décolleté (en meget nedringet kjole, red.) er det rart, hvis arret ikke er for synligt”. Og så grinede han, og så grinede jeg. Gik selv efter is Efter en lille uge på Rigshospitalet blev Britt Bendixen udskrevet, og sammen med Marianne satte hun kurs mod Nordsjælland. De kørte ikke i cabrioleten, men Britt Bendixen nød alligevel den dejlige som- Allerede 3 dage efter operationen sidder Britt Bendixen i en stol og er ved godt mod merdag fra bilen, fortæller hun. Og igen gjorde ruten indtryk på hende: – Vi kørte ad Jagtvej, og jeg genså de bygninger, jeg havde bidt mærke i, da vi kørte den modsatte vej: ”Jeg er i live. Jeg er i København. Jeg er til stede.” Og da hun på Strandvejen fik øje på en isbod, kunne hun ikke modstå fristelsen. – ”Ih, ved du hvad, jeg skal have en is”, sagde jeg til Marianne. Hun sagde ja, hvis jeg altså ville gå med hen efter den. Og det gjorde jeg, selvom jeg følte mig utrolig svag. Inden sin operation havde Britt Bendixen booket en uges rekreationsophold på Kysthospitalet Care i Skodsborg. Det ”koster kassen”, som Britt Bendixen siger, men for hende var det alle pengene værd, fordi hun fik den tryghed, omsorg og genoptræning, hun havde brug for til at komme til hægterne. Det er nu lidt over et år siden, Britt Bendixen blev opereret, og hun ”føler sig som en nyfødt og har det som blommen i et æg”. Hun nyder at få vind i håret i sin cabriolet, at kunne besøge sin søn, svigerdatter og barnebarn, der bor på fjerde etage, uden at blive stakåndet – og snart begynder hun at spille seniortennis og undervise elever i dans igen. – Jeg tillader ikke mig selv at daske rundt. Det har jeg aldrig gjort, og det tror jeg ikke ville være godt at begynde på nu. Hvorfor skulle jeg dog dét? 22 HJERTELIV · AUGUST 2020
Download PDF fil