Xxxxxxx XXXXXXXXX Energi pr. person 1900 kJ/450 kcal. Kulhydrat 53 g Fedt 11 g, heraf 1,5 g mættet fedt Frugt og grønt pr. person 235 g Thai suppe Der er virkelig meget lækker smag i denne klare thai-inspirerede suppe, som er smækfyldt med grønsager og naturligvis fuldkornsnudler 4 personer DET SKAL DU BRUGE 250 g kyllingebrystfilet uden skind og ben 250 g shiitake svampe 1 grøn chili 2 grønne peberfrugter 100 g sukkerærter 1 bundt forårsløg 1 spsk. olivenolie 1 fed hvidløg 1½ liter kyllingefond eller bouillon 250 g fuldkornsnudler Saft af 1 lime 1 spsk. fiskesauce 1 tsk. flagesalt 200 g edamamebønner 50 g spirer, fx lucernespirer 1 bundt frisk koriander SÅDAN GØR DU Kom kyllingebryst i en gryde og dæk med vand. Kog den i ca. 20 minutter og afdryp. Træk styk- kerne fra hinanden i trævler med to gafler. Læg til side. Rengør svampene, og del dem i mindre stykker. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Snit peberfrugter, sukkerærter og forårsløg. Varm olien i en gryde, og steg svampe med hvidløg i 1-2 minutter. Læg svampene til side. Hæld kyllingefond i en gryde og kog op. Tilsæt nudler, peberfrugter, sukkerærter, finhakket chili og kog, til nudlerne er møre. Smag til med limesaft, fiskesauce og salt. Kom kylling og hvidløgsstegte svampe i gryden sammen med edamamebønner og kog i ca. 1 minut. Servér suppen i skåle og top med snittet forårsløg, spirer og koriander. 48 HJERTELIV · AUGUST 2020
Download PDF fil