KORT NYT 2Godt millioner danskere mellem 20 og 70 år har et højt kolesteroltal. Generelt har ældre et højere kolesteroltal end yngre. Kilde: hjerteforeningen.dk/noegletal John vil gå på alle hjertestier i Danmark MOTION Formen var dårlig, sofaen var blevet for meget en ven, og kiloene var der også kommet for mange af. Men så besluttede 51-årige John Vestphal at gå på alle Hjerteforeningens hjertestier, og det har ændret hans liv. Hver uge snører han de gode sko og går – traver af sted på land og i by landet over. Det er blevet et personligt mål for ham at nå at gå på alle hjertestier i løbet af 2020. John Vestphal har besluttet først at gå på hjertestierne i den vestlige del af Danmark og derefter bevæge sig østover, indtil der bliver sat punktum for de 262 gåture i det østlige Danmark. Udover at være en stor personlig bedrift har projektet allerede betydet, at han spiser sundere og er kommet i langt bedre form end tidligere. Hjerteforeningen har anlagt hjertestier, der er afmærkede motionsruter, over hele landet. Få et overblik over stierne på hjertestier.dk – der er også en nær dig. Foto: Catharina Fynberg Jesper Ashølt medvirker i Hjertegalla den 30. august 3 SKARPE til Jesper Asholt Hvorfor har du valgt at blive ambassadør for Hjerteforeningen? Jeg har selv været forbi hjerteklinikken ad flere omgange, så jeg ved, hvor urolig man bliver, når man ikke stoler helt på sit hjerte. Og jeg kender frustrationen over at møde begrænsninger, som pludseligt bliver et livsvilkår fra den ene dag til den anden. I den situation kan viden om Hjerteforeningen og den ekspertise, man kan trække på her, være en stor hjælp og gøre en forskel. Hvordan vil du gøre en forskel for hjertesagen? Jeg håber, at jeg via min kontaktflade og synlighed kan være med til at fremme kendskabet til Hjerteforeningen og alle de fordele, der er ved at benytte sig af dens tilbud – ikke mindst for børn med hjerteproblemer. Hvis jeg kan være med til at gøre livet bare en lille smule lettere eller sjovere for nogle af de små og store helte, som hver dag må leve med en hjertefejl, så vil min rolle som ambassadør give mening for mig. Mit hjerte brænder for børnene. Hvad er hjertesundhed dig? At give sig selv muligheden for at leve et så normalt liv som muligt på trods af, at ens hjerte måske ikke er verdens stærkeste. Og man kan faktisk selv gøre rigtig meget, når det gælder hjertesundhed – fx kan man vælge at spise det rigtige. Den livsstil, man vælger, kan betyde forskellen på et godt og et knap så godt liv med hjerteproblemer. Derfor sidder Hjerteforeningen klar med rådgivning. Det er bare at ringe! AUGUST 2020 · HJERTELIV 5
Download PDF fil