Juleboller med fuldkorn Der er masser af fuldkorn og søde krydderier i morgenbollerne, der smager og dufter af jul Ca. 10 stk. DET SKAL DU BRUGE Juleboller 2 dl koldt vand 1 dl kogende vand 1 dl yoghurt naturel 1,5 % 25 g gær 2 tsk. salt 200 g revet æble, squash eller gulerod 2 tsk. stødt kanel 2 tsk. kardemomme 75 g solsikkefrø 100 g havregryn Ca. 500 g hvid fuldkornshvedemel 1 æg til pensling 1½ spsk. perlesukker SÅDAN GØR DU Juleboller Kom koldt vand, kogende vand og yoghurt i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt salt, æble, krydderier, solsikkefrø og havregryn. Rør godt sammen, og tilsæt melet lidt ad gangen, mens dejen æltes – gerne på en røremaskine. Ælt dejen længe. Den skal være sammenhængende, men stadig lidt klistret. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Form dejen til boller med en stor ske og fordel på to bageplader med bagepapir. Lad dem efterhæve tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter. Pensl bollerne med et sammenpisket æg og drys med perlesukker. Bag ved 200 grader i ca. 15 minutter, til de er gyldne. Energi pr. person 1200 kJ (280 kcal) Kulhydrat 51g Fedt 6 g, heraf mættet fedt 1 g Frugt og grønt pr. person Ca. 20 g Opskrifter VINTERBRUNCH DECEMBER 2017 · HJERTELIV 45
Download PDF fil