Madværkstederne er for børn i 4.-6. klasse og deres bedsteforældre. I løbet af de næste par år skal de udbredes til hele landet. Mad SAMVÆR STYRK FÆLLESSKABET MELLEM BØRN OG ÆLDRE Du har nu chancen for at blive en del af Børnebørnenes Madværksted i din by. Vi søger koordinatorer og undervisere i hele landet FOTO CATHRINE ERTMANN Hjerteforeningen arbejder på at forebygge hjertesygdom. Også blandt de helt unge. Derfor ønsker Hjerteforeningen at bruge køkkenet som udgangspunkt for at bringe børnebørn og bedsteforældre tættere sammen. Det gør vi med Børnebørnenes Madværksted, som er sjove og sunde madlavningskurser for børnebørn og bedsteforældre med fokus på samvær, maddannelse og læring gennem leg. I løbet af de kommende år skal madværkstederne udbredes til hele landet. Målgruppen er børn i 4.-6. klasse og deres bedsteforældre, og der er plads til 8 ”par” på et hold. – Vi ønsker at få fat i endnu flere af de børn, som kan have særligt behov for at styrke deres sociale relationer. Det kunne fx være ensomme børn, overvægtige, mobbede eller børn som på anden måde kan have brug for en bedre start på resten af deres liv, siger projektleder Malene Østerby Ejlertsen. Efterlysning Der er behov for undervisere og frivillige koordinatorer i hele landet. Underviserne guider deltagerne gennem fire madværksteder, der hver varer ca. tre timer. Underviserne skal være fagligt kvalificeret til at varetage opgaven og vil modtage honorar. Som frivillig koordinator i Børnebørnenes Madværksted kan man gøre en positiv forskel i børns og ældres liv – og samtidigt få gode oplevelser og nye kompetencer. Nordea-fonden støtter udviklingen og udbredelsen af Børnebørnenes Madværksted, og VELUX FONDEN støtter videreførelsen af lokale madværksteder. Læs mere på: hjerteforeningen.dk/madvaerksted eller kontakt Malene Østerby Ejlertsen på bbm@hjerteforeningen.dk eller på telefon 20 55 17 75. NOVEMBER 2019 · HJERTELIV 11
Download PDF fil